Movia: Vi får bunker af klippekort

Movia har modtaget 33.000 breve med klippekort, siden papkortene gik på pension i år. Lige nu arbejdes der på højtryk for at komme gennem bunkerne af klippekort, der skal refunderes.

Hvis man ligger inde med ubrugte klippekort og gerne vil have refunderet beløbet, så skal man sende et brev - og helst et anbefalet brev til Movia.

Så vil trafikselskabet refundere beløbet for de ubrugte klippekort og portoen på 76 kr., som er prisen for at sende et anbefalet brev.

Man kan ikke møde op nogen steder, man skal sende et brev med de ubrugte klippekort.

I interviewet herover kan du høre Movias centerchef Søren Englund forklare blandt andet, hvorfor de har valgt, at refusionen skal foregå pr. brev, og hvorfor man ikke bare kan møde op på en adresse.

Movia ved ikke, hvor mange der vil bede om at få penge refunderet for deres ubrugte klippekort, men centerchefen oplyser, at man regner med at skulle tilbagebetale i omegnen af 10 mio. kr.

Af de 10 mio. kr. forventer Movia at bruge 1,2 mio. kr. på tilbagebetaling af porto.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik