Motorvejsramper presser sig på

Køge-politikere vil kæmpe for at få bygget østvendte motorvejsramper ved Vemmedrup. Ramperne kan sløjfe planerne om en omfartsvej syd om Ll. Skensved, skriver DAGBLADET Køge.

I årevis har de været på dagsordenen, uden at der er sket noget,
men nu presser ønsket om at få anlagt østvendte motorvejsramper
ved Vemmedrup sig på i Køge byråd. Stigende trafik og
miljøproblemer i Lellinge, Ejby og Ll. Skensved får formand samt
næstformand i kommunens teknik- og miljøudvalg, Mikael Mogensen
(S) og Ole Hansen (V), til at prioritere ramperne højt, så
bilerne kan komme på motorvejen hurtigt i stedet for at køre i
tusindvis gennem de små byer. Mikael Mogensen peger på, at
byrådet vil kunne spare udgifterne til en dyr planlagt
omfartsvej syd om Ll. Skensved, hvis trafikken i stedet kommer
hurtigt på motorvejen. Ole Hansen er enig:- Det vil blive en ren
»win-win situation«, der er kun fordele og ingen ulemper, siger
han.Projektet koster 15-20 millioner kroner og er en statslig
opgave, men den tidligere Skovbo Kommune fik for seks år siden
et utvetydigt nej fra Vejdirektoratet om en statslig
finansiering. Karsten Nonbo (V), medlem af Folketingets
trafikudvalg og formand for Færdselssikkerhedskommissionen, vil
gerne se nogle flere tal og statistikker for området.- Der er
utroligt mange ønsker fra hele landet, og derfor er vi nødt til
at prioritere. Især jyderne er gode til at presse sig på - de
har ingen hæmninger - mens sjællænderne er for tilbageholdne og
selvkritiske. Jeg ved, vi har fået henvendelser om det samme
problem fra Haslev, hvor der også mangler motorvejsramper. Jeg
vil råde Køge-politikerne til at sende opdaterede
trafiktællinger til os og møde frem på Christiansborg, siger
Karsten Nonbo.Både Ole Hansen og Mikael Mogensen håber på, at
staten vil betale, men de erkender, at motorvejsramperne kan
ende som en udgift for kommunen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik