Motorvejsprojekter er igen usikre

Der skal forhandles ny infrastrukturaftale - og der er nu igen sået tvivl om de nordsjællandske motorvejsforlængelser.

I Nordsjælland var man flere steder begyndt at glæde sig til forlængelserne af Frederiksundmotorvejen og Hillerødmotorvejen.

Nu er der igen sået tvivl om projekterne bliver til virkelighed - eller om man fortsat må undvære de sidste etaper. 

Motorveje

Frederikssundmotorvejen:

  • Frederikssundmotorvejen består af tre etaper på i alt 34 km, der starter ved Motorring 3 i Rødovre og slutter i Frederikssund. Der mangler nu 3. etape fra Tværvej ved Smørum til Frederikssund. 
     

Hillerødmotorvejen:

  • Hillerødmotorvejen er på strækningen fra Allerød til Hillerød i dag motortrafikvej. Forlængelsen går derfor ud på at udvide vejen til motorvej.

Motorvejsforlængelserne var med i infrastrukturaftalen hos den tidligere regering og DF, præsenteret i foråret. 

Men på et samråd med den nye socialdemokratiske transportminister tirsdag stod det klart, at tavlen er visket ren og alle infrastrukturprojekter igen i spil. 

Ministeren vil nemlig forhandle med alle partier for en bred aftale.

Og hos regeringens støttepartier er udmeldingerne delte, da TV 2 Lorry spørger, om de vil bakke op om de to nordsjællandske motorvejsforlængelser.

Andre prioriteter øverst

- Vi kommer ikke til at lægge navn til nogen af alle de dér mange, nye motorvejsprojekter, siger Enhedslistens transportordfører, Henning Hyllested.

Radikales Andreas Steenberg svarer ikke på, hvilke projektet partiet står bag, før man ved, hvor mange penge der skal fordeles. 

Og fra SF lyder det, at man gerne ser forlængelserne gennemført - men at kollektiv trafik er førsteprioritet. 

- Det, vi først og fremmest kommer til at lægge vægt på, er Togfonden og den kollektive transport, siger transportordfører Anne Valentina Berthelsen. 

- Så vil vi gerne være med til de andre infrastrukturprojekter, men vi kommer ikke til at være dem, der sidder og truer med at vælte regeringen, hvis ikke vi får den ene motorvej eller den anden motorvej.

Frederikssundmotorvejen løber foreløbigt kun til Smørum.
Frederikssundmotorvejen løber foreløbigt kun til Smørum.
Foto: TV 2 Lorry/Google Maps

Borgmester: - Vi har ventet længe nok!

quote Nu har vi ventet længe nok. 

John Schmidt Andersen, borgmester i Frederikssund

I Halsnæs og Frederikssund er man efterhånden ganske øvede i sine salgstaler for motorvejsforlængelserne. Kampen har varet i årevis.

- Lige pt er der jo ikke lavet nogle større infrastrukturprojekter i de her kommuner i mange, mange år, siger borgmester i Halsnæs, Steffen Jensen, Soc. dem.

- Loven omkring Frederikssundsmotorvejens forlængelse blev lavet i 2009. Det er ti år siden. Og vi har så meget brug for den, fordi vi holder så meget i kø i Frederikssund, lyder det fra John Schmidt Andersen, Venstre,  der er borgmester i Frederikssund, 

Derfor tripper han for en afklaring:

- Nu har vi ventet længe nok, lyder det. 

Allerede i starten af september har borgmestrene fra Frederikssund, Halsnæs og fire andre nordsjællandske kommuner møde med transportministeren om deres motorvejsprojekter. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik