Ulykke på motorvejen: Bil klemt mellem to lastbiler

Et voldsomt trafikuheld spærrer i øjeblikket Køge Bugt Motorvejen ved Greve.

OPDATERING: En kvinde sad fastklemt i personbilen, der blev trykket sammen under uheldet. Hun er nu kørt til Rigshospitalets Traumecenter.

Motorvejen er igen åbnet i sydgående retning, mens der kun er et spor farbart i nordgående retning.

Original artikel

Bilister på Køge Bugt Motorvejen må i øjeblikket væbne sig med ekstra tålmodighed.

Et større færdselsuheld skaber nemlig i øjeblikket kø ved Greve i nordgående retning.

- Der er tale om et større færdselsuheld. Jeg har rygende travlt med at få løst det derude, siger vagthavende hos Midt- og Vestsjællands Politi til TV 2 Lorry.

Bilen fastklemt mellem to lastbiler

Færdselsuheldet skyldes et harmonikasammenstød, hvor to lastbiler har klemt en personbil mellem sig.

- 08.59 blev vi alarmeret om, at en personbil er blevet klemt af to lastbiler i nordgående retning ved den sydlige afkørsel nummer 27, siger Martin Bjerregaard, der er presseansvarlig hos Midt- og Vestsjællands Politi.

quote Det betyder, at al trafik er spærret i nordgående retning

Martin Bjerregaard, Midt- og Vestsjællands Politi

- Det betyder, at al trafik er spærret i nordgående retning, fortæller han videre.

Politiet ved endnu ikke hvad tidshorisonten er men bekræfter, at der er tale om en alvorlig ulykke.

Lægehelikopter og kranbiler på motorvejen

- Der landede en lægehelikopter 09.18 ude på motorvejen. Vi har en melding om, at der sidder to personer i bilen, som er blevet klemt, siger Martin Bjerregaard til TV 2 Lorry.

quote  Vi er i gang med at få store kranbiler frem til ulykkesstedet. De kører med motorcykeleskorte fra Hvidovre

Martin Bjerregaard, Midt- og Vestsjællands Politi

Lige nu er redningspersonalet igang med at skille de to lastbiler ad, så de kan komme ind til de nødstedte personer. Men det har vist sig, at det ikke er ligetil, og derfor er der tilkaldt forstærkning.

- Vi er i gang med at få store kranbiler frem til ulykkesstedet. De kører med motorcykeleskorte fra Hvidovre, siger martin Bjerregaard og fortsætter:

- Vi kender endnu ikke til tidshorisonten, men mindst en til to timer.

Årsagen fortsat ukendt

Man kender endnu ikke årsagen til den voldsomme ulykke, men der er selvfølgelig flere spørgsmål, som skal besvares, lyder det politiet.

quote Vi vil selvfølgelig spørge den bagerste lastbil, om det har været uopmærksomhed eller noget teknisk

Martin Bjerregaard, Midt- og Vestsjællands Politi

- Indtil videre har vi koncentreret os om at få afviklet trafikken, men vi ved alle sammen, at der er tætgående trafik på motorvejen på det tidspunkt, siger Martin Bjerregaard og fortsætter:

- Vi vil selvfølgelig spørge den bagerste lastbil, om det har været uopmærksomhed eller noget teknisk.

Trafikken bliver ledt fra ved afkørsel 29 Greve Syd, men politiet opfordrer til, at man søger ad andre veje, hvis man skal til København.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik