Motorvej sender priser på boliger i vejret

Motorvejen til Frederikssund vil få huspriserne til at stige og gøre det mere attraktivt at flytte til området, lyder det fra ejendomsmæglere og trafikforsker.

I takt med at bilisterne gør klar til at slide asfalten på den
kommende motorvej til Frederikssund, vil der også begynde at
komme fart på huspriserne i området. Lektor ved Aalborg
Universitet Henrik Harder har forsket i effekten af motorveje i
Danmark. Han er ikke i tvivl om, at den kommende motorvej til
Frederikssund får betydning for boligpriserne.- Jeg ville da
ønske, at det var mig, der havde et hus i Frederikssund, for
selv om boligmarkedet lige nu går ned ad bakke, så vil priserne
på længere sigt stige i Frederikssund-området som en følge af
den kommende motorvej, siger Henrik Harder.Alle partier på nær
Enhedslisten står bag trafikaftalen, som onsdag aften blev
forhandlet på plads med løftet om en anlægslov i år, der skal
sikre motorvejen helt til Frederikssund. En hel motorvej, der i
øvrigt blev bekræftet af finansminister Lars Løkke Rasmussen
(V). Palle Andersen, der er indehaver af Danbolig i
Frederikssund, vurderer, at boligpriserne vil stige med 10 til
15 procent på langt sigt i forhold til andre steder.
Prisstigningerne vil dog komme i takt med, at anlægsarbejdet
skrider frem.- Arbejdet skal være påbegyndt. Folk har fået så
meget at vide. Da jeg var dreng for 40-45 år siden, snakkede man
jo også om det, siger Palle Andersen. Men allerede nu er det et
ekstra trumfkort at spille ud, når for eksempel børnefamilier
vil flytte til Frederikssund-området, men skal pendle til
arbejde i hovedstaden. - Alene signalværdien er guld værd. Og så
er der jo også mulighed for ekstra arbejdspladser og flere
virksomheder i området, siger han. I Svendborg har huspriserne
været igennem samme udvikling, siden Folketinget i 1999 vedtog
en anlægslov om motorvej mellem Odense og Svendborg, til
motorvejen nu er ved at være færdig. Indehaver af Nybolig i
Svendborg Lars Lyster tør ikke sætte procenter på
prisstigningen, men vurderer, at motorvejen har givet en god
udvikling.- Det er ikke uvæsentligt. Man har tidligere regnet 45
minutter til Odense, nu er det 20 til 25 minutter, og Svendborg
har meget kyst og strand, så mange vil gerne bo her, men arbejde
i Odense, siger Lars Lyster.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik