Uheld skabte massiv kø på motorvej

Køge Bugt-motorvejen blev her til morgen helt spærret, efter to varebiler stødte sammen ved Solrød.

To varebiler stødte her til morgen sammen på Køge Bugt-motorvejen ved Solrød. Foto: Presse-fotos.dk

Foto: Presse-fotos.dk

Foto: Presse-fotos.dk

Foto: Presse-fotos.dk

1 af 4

Et færdselsuheld ved afkørsel 31 ved Solrød medførte, at Køge Bugt-motorvejen mandag morgen blev spærret i nordgående retning, og mange bilister måtte sidde i kø.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyste på Twitter, at der var tale om et større færdselsuheld.

Pressevagten ved Midt- og Vestsjællands Politi oplyste til TV 2 Lorry, at to varebiler var stødt sammen lidt efter klokken syv. Ifølge pressevagtens oplysninger var der dog ingen alvorligt tilskadekomne.

På den anden side af klokken otte skriver Midt- og Vestsjællands på Twitter, at motorvejen nu er helt genåbnet.

Vejdirektoratet skriver på Twitter, bilister må forvente forlænget rejsetid resten af myldretiden

 


Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret