Foto: TV 2 Lorry

Motorcyklist rammer bil og dør

Ulykke i morgentrafikken i Kokkedal koster mand livet. Bil blev ramt med stor kraft i et vejkryds.

En voldsom trafikulykke har mandag morgen kostet en motorcyklist livet i Kokkedal.
Politiet fik meldingen om ulykken klokken 8.30.
I et kryds ramte motorcyklen en bil, oplyser vagtchef Bruno Witting-Hansen i Nordsjællands Politi.
Bilisten kørte fra Enebærhaven og ud på Holmegårdsvej, og her kom motorcyklen kørende.
- Jeg kan ikke sige mere nu. Vi er ude for at underrette de pårørende, siger vagtchefen.
På grund af hændelsen har politiet måtte foretage afspærringer.