Kvindelig motorcyklist dræbt i sammenstød med bil

En trafikulykke i Frederikssund har kostet en kvindelig motorcyklist livet.

En 32-årig kvindelig motorcyklist har fredag eftermiddag mistet livet i en trafikulykke i Frederikssund.

Det oplyser Nordsjællands Politi til Ritzau.

Ulykken skete i krydset mellem Kocksvej-Odinsvej og J.F. Willumsens Vej, hvor motorcyklisten stødte sammen med en bil, der blev kørt af en 90-årig kvinde.

Ritzau har talt med vagtchefen hos Nordsjællands Politi. Han fortæller, at bilisten var ved at svinge til venstre i krydset ad Odinsvej, da motorcyklisten kom kørende fra den modsatte retning og ramte ind i bilen.

Den 90-årige kvindelige bilist slap uskadt fra ulykken, men er ellers lettere chokeret, oplyser vagtchefen.

Den dræbte kvindes nærmeste familie er underrettet om ulykken.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik