Moss Copenhagen er gået konkurs

Den populære tøjkæde er gået konkurs, men fortsætter i en ny konstruktion.

Vi vil tilbage til rødderne.

Sådan lyder det onsdag morgen i en pressemeddelelse fra Moss Copenhagen. 

Af pressemeddelsen fremgår det, at den populære tøjkæde netop er blevet erklæret konkurs, men at tøjkæden fortsætter i en ny konstruktion og med en ny ledelse.

Årsagen til konkursen er primært, at Moss Copenhagen tidligere har fokuseret for meget på projekter, der intet havde med kerneforretningen at gøre, lyder det fra den nye administrerende direktør, Anders Freund. 

- Det har skabt et stort underskud, selv om både de 12 butikker og den nye wholesale-forretning kører glimrende. Vi har fuldt fokus på at hente det tabte hjem - ordentlighed er en kerneværdi for os i den nye ledelse, siger han.

- Vi vil tilbage til rødderne, hvor vi fokuserer på det, vi er rigtigt gode til: Modetøj til piger, lyder det fra Anders Freund. 

Den nye direktør understreger, at ingen af de 125 ansatte skal være bange for en fyreseddel.

Den nye ledelse vil ifølge Anders Freund opprioritere arbejdsglæde og medarbejderudvikling, og det skal give flere smil til kunderne i Moss Copenhagen. 

- Vi vil skabe en ny og sund kultur, hvor vores ansatte ikke er bange for at lave fejl, og hvor de føler, at de både kan vokse og gøre en forskel. Medarbejderne vil få større indflydelse og ansvar, og det vil også kunderne nyde godt af, siger han.

I starten af 2015 stod en række tidligere ansatte frem og fortalte om horrible arbejdsforhold hos Moss Copenhagen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik