Mosede Fort får fem millioner i julegave

Endelig blev finansloven vedtaget og de fem millioner skal nu gå til at udvide det lidt underkendte museum.

De mange penge vækker begejstring på det lille museum ved Greve Strand her i julen. Planen er at de skal bruges til at rekonstruere to ”fredskaserner” og dermed åbne mulighed for en mangfoldighed af fremtidige udstillinger og aktiviteter på museet. Det skriver museet i en pressemeddelelse.

Den ukendte historie

Museet på Mosede Fort fortæller en underbelyst del af Danmarkshistorien om en nation, der kæmper for sin neutralitet under 1. verdenskrig. En neutralitet der blev forsvaret militært, gennem balanceret handel og gennem udvikling af en fordelingspolitik, der sikrede sammenhængskraft mellem by og land og mellem rig og fattig. Det er også den krig, hvor danske husmødre gøres ansvarlige for befolkningens ernæring, og hvor kvinderne kommer med ved forhandlingsbordet.

Når man dykker ned i perioden forstår man, at her blev principperne for den danske velfærdsmodel grundlagt. Historien bliver ikke fortalt andre steder i Danmark, og der findes ikke andre museer i Europa, der fokuserer på det neutrale lands rolle i krigen. 

Mosede Fort var sidste år nomineret til den europæiske museumspris, Micheletti-prisen

Skal åbne på 100 årsdag

Planen er at de fem millioner kroner og rekonstruktionen af de to fredskaserner, skal bidrage til nye aktuelle vinkler på de fire centrale år fra 1914-18.

Selv om museet fortæller en om begrænset periode i den samlede historie, er der fokus på kvaliteterne i deres formidling.

Museet på Mosede Fort i Greve vandt i maj 2016 den europæiske museumspris, Micheletti-prisen. Prisen uddeles til et museum, der fortæller 1900-tallets historie på en original og nyskabende måde, og som rammer et bredt publikum. Komiteen bag prisen lægger vægt på kreative præsentations-former.
Museet mener selv, det er deres oplevelsesrum og brug af virtual reality, der har dengang gav dem prisen.

Planen er at bygningerne står klar til at huse en stor fredsfest d. 11/11-2018 på 100 årsdagen for 1. verdenskrigs afslutning.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik