Mors bøn til aggressive cyklister: Tag hensyn til min datter

Anne Martens er meget utryg hver morgen, når hun cykler med sin 6-årige datter til skole.

 
 

Morgentrafikken er en farlig fornøjelse for de mindste, når travle cyklister tordner forbi og ringer aggressivt med klokken, hvis ikke de små hurtigt kommer af banen.

Det mener Anne Martens, der dagligt cykler med sin 6-årige datter Vigga til skole.

- Jeg lærer hende, at der skal være fuld fokus på vejen. Hele tiden. Ikke tale. Ikke pjatte. Fuld fokus! Men det fulde fokus kan være svært at holde, når man er lille. Og du så kommer fræsende. Sikkert med fuld fokus på aerodynamic, tidsoptimering og dagens arbejdsopgaver. For du ringer. Ofte meget aggressivt. På en ellers meget lille ringklokke. Men med en overraskende høj lyd. Helt oppe i bagskærmen af Vigga, skriver Anne Martens i et opslag på Facebook.

Der er i skrivende stund mere end 25.000, der synes godt om opslaget, og det er delt mere end 6.500 gange. Og så lader det også til at dele vandene.

Mens der er masser af støtte til oplaget fra andre frustrerede forældre, så er der også mange der mener, at små børn intet har at gøre på de Københavnske cykelstier.

- Et lille klokkering vælter din verden. Kom videre! Din datter er ikke død, vel? Nej! Pak hende ind i bobleplast og lås hende inde, hvis du er bange for verden udenfor, skriver en.

Anne Martens er overrasket over de mange reaktioner på hendes opslag, både de mange positive reaktioner såvel som de mange kritikere, der blandt andet kalder hende en egoistisk og uansvarlig mor, der ikke burde lade sin datter cykle på de københavnske veje endnu.

Ifølge færdselsloven må børn cykle alene fra de er seks år, mens cyklistforbundet mener, at børn først er trafiksikre på en cykel i en alder af 10 til 12 år.

Se hele Anne Martens Facebookopslag til højre.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik