Morgentrætte tog: Metro-problemer ved flere stationer

Der er knas med driften på Københavns Metro torsdag morgen.

Flere metrotog har holdt stille torsdag morgen. 

Først var der forsinkelser til og fra Vanløse. Derefter var der tekniske problemer med flere tog ved Flintholm Station, som gjorde at togene ikke kunne køre videre. Senere var det så på Frederiksberg Station, at flere tog holdt stille.

Det skaber forsinkelser på hele metronettet, hvor der på Vanløse-grenen kører tog hvert 90. sekund.

- Der har været to tog med tekniske problemer på strækningen. Det skaber ekstra forstyrrelser i myldretiden. Vi beklager forsinkelserne og begynder nu at køre normalt igen, siger Jette Clausen, der er kommunikationschef i Metro Service, til TV 2 Lorry. 

Klokken 8.09 meddeler metroen, at driften er normaliseret.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik