Mor med klapvogn knivoverfaldet af unge: Meld jer! opfordrer politiet

En yderst ubehagelig hændelse fandt mandag sted i Ballerup, og gerningsmændene er endnu på fri fod.

Torsdag formiddag efterlyser Københavns Vestegns politi stadigvæk tre unge mænd, som i mandags overfaldt en ung mor i Ballerup.

Overfaldet skete, ifølge kvindens forklaring, fuldstændigt umotiveret:

- Det, vi ved, er, at kvinden kom gående af Grønnemarken med søn i klapvogn. Hun bemærker en lille gruppe drenge, går forbi og drejer ned af Ågerupsti. Da hun går der, bemærker hun, at de følger efter og råber. Hun forsøger så at gå hurtigt væk, men der er en, der løber op og tager fat i hende og vender hende rundt, og hun bliver snittet i den ene overarm med en hobbykniv, fortæller politikommissær Roland Buch Klein til TV 2 Lorry.

Sønnen kom heldigvis ikke til skade, men moren fik en overfladisk skade på armen.

- Den største skade ved overgrebet er den psykiske. Det har været en voldsom hændelse, ingen tvivl om det, siger politikommissæren. 

Politiet: Meld jer!

Gerningsmændene er stadigvæk på fri fod, og politiet har derfor en klar besked til dem: 

- Vi vil gerne opfordre dem til at melde sig selv, siger Roland Buch Klein.

Politiet søger også efter flere vidner, der har befundet sig i området mandag formiddag. Anmeldelsen om overfaldet indløb klokken 10.42. 

Signalement af gerningsmændene

Alle tre mænd er brune i huden og taler dansk.
A er iført en sort dunjakke.
B er iført en hvid T-shirt.
C er højere end de to andre mænd.

Fra politiets døgnrapport

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik