Mor glemte at navngive tvillinger: Fik bøde på 1.000 kroner

Man har seks måneder til at finde på et navn til sin nyfødte - lykkes det ikke - så koster det

De fleste forældre ved vist, at nogle gange  kan det være mere end almindelig svært at finde på det helt rigtige navn til det lille væsen, man netop har bragt til verden. For er det en Ole, en Ali, en Kirsten eller en Louise?

Og man må altså ikke vente alt for længe, inden man beslutter sig - det har en mor fra Ishøj netop fået dom for - hun skal betale en bøde på 1.000 kroner, fordi hun ikke navngav et par tvillinger inden for de seks måneder, loven foreskriver. Det fortæller sn.dk.

Kvinden mødte ikke op, da sagen i dag blev behandlet af retten i Glostrup, og derfor fik hun en såkaldt udeblivelsesdom. Og sammen med den manglende navngivning kommer det altså til at koste hende  1.000 kroner. Da kvinden ikke mødte op i retten og forklarede sig, så ved myndighederne ikke, om der vitterligt var store problemer med at finde på navne til de to nye verdensborgere, eller om valget af navn bare aldrig var kommunikeret uen for hjemmets fire vægge.

Ifølge sn.dk fortæller anklager ved Københavns vestegns politi, Janik Rasmussen, at  både tvillingernes mor og hendes forældre har dansklingende navne. Han oplyser i samme forbindelse, at han aldrig har ført en sag som den her før, så dermed er det formentlig højst usædvanligt, at folk ikke finder på navne til deres nyfødyte i tide.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik