Mor med opsang før valg: Jeg har fodret dig med grød og vasket gokkesok

Kun hver anden dansker i alderen 18 til 25 år stemte ved de seneste kommunalvalg, men det skal være slut, mener en hidsig mor fra TV 2/Fyn.

Du skal sætte et kryds, fordi jeg siger, du skal. 

Der er ingen dikkedarer, du skal tage et valg. 

Sådan lyder det blandt andet fra en temmelig hidsig mor i en musikvideo på Facebook, der i skrivende stund er set knapt 30.000 gange. 

Videoens afsender er kampagnen 'Stem'erne', der er blevet til i et samarbejde mellem DR, TV 2 Nyhedern, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, TV 2/Fyn, P4 Fyn og Syddansk Universitet. 

Formålet er blandt andet at få første- og andengangsvælgere til at stemme ved kommunalvalget den 21. november, og det er lidt af en opgave. 

Valgdeltagelsen blandt de 18 til 25-årige var kun lidt over 50 procent ved de seneste kommunalvalg. 

Mor ved bedst

Moren - journalist Signe Ryge Petersen fra TV 2/Fyn - har et klart budskab til alle unge mennesker:

Du har muligvis ikke forstået, hvorfor kommunalvalget rager dig, men du kan i det mindste stemme for din gamle mor, der har båret dig gennem livet. 

Og det er ikke en helt tilfældig opsang. 

Undersøgelser viser nemlig - ifølge Dansk Ungdoms Fælledsråd, DUF - at der er 30 procent højere valgdeltagelse blandt de 18 til 21-årige, hvis mødre stemmer. 

Se den populære musikvideo her - og husk det nu; mor ved bedst :) 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik