Mølle-naboer får kontant fordel af forlig

Med en energiaftale, der sikrer naboer til vindmøller bedre adgang til erstatning for tab af ejendommens værdi end naboer til eksempelvis gylletanke, mobilmaster og motorveje, bringer Folketinget sig på kollisionskurs med helt grundlæggende lighedsprincipper.

Konsekvensen kan blive sagsanlæg fra
danskere, der føler sig diskriminerede af den positive
særbehandling af vindmøllenaboer, vurderer juraeksperter.
Talsmænd for bevægelser mod motorveje, metro og gylletanke
kræver at blive ligestillet med naboer til vindmøller, erfarer
Berlingske Tidende.

Baggrunden er den erstatningsordning, som
alle Folketingets partier bortset fra Enhedslisten har vedtaget
som et element i energiforliget. Efter ordningen skal ejerne af
vindmøller betale erstatning til naboer for tabet af
ejendomsværdi helt ned til én procent af ejendomsværdien. »Det
er et betænkeligt udspil, som ikke harmonerer med retsområdet i
almindelighed.

Konsekvenserne er umiddelbart uoverskuelige,«
siger ekstern lektor ved Aalborg Universitet dr.jur. Orla Friis
Jensen, der er ekspert i naboret og erstatningsansvar. Også
ekspert i naboret Anders Hessner fra Københavns Universitet er
forundret.

»I dag må naboer leve med, at et samfund i udvikling
påfører nogle gener. Nu suspenderer Folketinget reelt den regel,
når det gælder vindmøller og kun vindmøller,« siger Anders
Hessner, der har udarbejdet et responsum, som når frem til, at
en positiv særbehandling af vindmøllenaboer må være i strid med
Menneskerettighedskommissionens forbud mod diskrimination.
Landsforeningen for Gylleramte er blot en af de foreninger, der
nu kræver samme rettigheder som naboer til vindmøller. Talsmand
Kurt Madsen har ikke noget imod, at naboer til vindmøller får
erstatning. »Vi vil bare gerne have, man behandler folk i det
her land ens,« siger han.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik