Mølle misrøgtet i årevis: Byråd trues med politianmeldelse

Højsager Mølle har i flere år stået adskilt på jorden, og det får nu Bevaringsforeningen Fredensborg til at true de folkevalgte med en politianmeldelse.

Det skal have konsekvenser for byrådsmedlemmerne i Fredensborg, hvis de ikke snart får færdiggjort restaureringen af Højsager Mølle, der nu i fire år har ligget adskilt på jorden.

Det mener Bevaringsforeningen Fredensborg, der frygter, delene til den fredede mølle fra 1874 vil gå i forrådnelse. De varsler derfor en politianmeldelse af byrådet, hvis ikke pengene til at få færdiggjort restaureringen af møllen findes. 

- De har svigtet deres ansvar for at holde en fredet bygning ved lige, og det har man pligt til ifølge bygningsfredningsloven. Hvis en privat ejer af en fredet ejendom misrøgtede den på den måde, ville der falde brænde ned. Kommunen tror bare, de kan gå på vandet, siger formand for Bevaringsforeningen Fredensborg, No Widding, til TV 2 Lorry.

Straffen for alvorlige brud på bygningsfredningsloven er op til et års fængsel, men hvem der i yderste konsekvens må ind at brumme, har No Widding ikke et klart svar på.

- Enten er det hele byrådet eller Lars (Simonsen, formand for Plan-, Miljø- og Klimaudvalget, red.) eller borgmesteren. Det må de finde ud af, det er ikke vores problem. Byrådet er øverst ansvarlige. Så må de placere aben, lyder det. 

 

Et spørgsmål om vilje

I første omgang skal Bevaringsforeningen Fredensborg dog på et møde efter sommeren tage stilling til, om de vil gøre alvor af truslen om en politianmeldelse.

Inden det kommer så vidt, håber de, at deres opråb fører til politisk handling, så de i underkanten af tre millioner kroner, en færdiggørelse af projektet vil koste, kan afsættes.

- Bygningen går til med den måde, man behandler den på. Du kan ikke stille et træværk på jorden i Danmark. Det rådner op. 

- Kommunen har pengene – det er bare et spørgsmål om vilje. Man kan jo for eksempel bruge mange millioner på idrætshaller. Så det er et spørgsmål om, hvor den politiske prioritering ligger. Det her er et meget karakteristisk punkt i landskabet, og vi skal bevare de ting, der skaber identitet i lokalsamfundet, siger No Widding.

Fredensborg Kommune har allerede brugt penge på nye møllevinger til Højsager Mølle, men de er altså fortsat ikke blevet monteret, efter restaureringen gik i stå.

Selve fundamentet for Højsager Mølle er dækket af med et plastictag.
Selve fundamentet for Højsager Mølle er dækket af med et plastictag.
Foto: Jens Jacob Juulsager

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik