Modekonge frifundet for vold

Modekongen Erik Brandt er blevet frifundet for vold i forbindelse med nabostridigheder.

Årsagen til, at den 72- årige Erik Brandt sag på anklagebænken tiltalt for vold i Københavns Byret var, at han havde skubbet hårdt til en nabo under et skænderi om deres hunde.  

Men der skal mere end et skub til, før man kan straffes efter lovens bestemmelser om vold, fastslog Københavns Byret onsdag.

Derfor blev den Erik Brandt, modeskaberen og tv-personligheden kendt fra programmer som Vild med Dans og Overklassen på udebane, frifundet for vold.

Tiltalt efter den mildeste voldsparagraf

Erik Brandt var tiltalt efter straffelovens mildeste voldsparagraf, og anklager Cecilie Jensen fra Københavns Politi mente, at en betinget fængselsstraf var på sin plads, men sådan blev det ikke.

 - Et skub af en sådan karakter er ikke omfattet af straffelovens voldsbestemmelse, sagde dommer Jacob Scherfig ifølge Ritzau.

Det var en aften i september sidste år, hvor Erik Brandt kom op at toppes med naboen. De to naboers hunde kan ikke enes, og det udviklede sig til skældsord og - ifølge anklageren - vold.

 Erik Brandt kaldte naboen for en 'hysterisk møgkælling' og hendes mindreårige søn for en 'svans' som 'skulle have en ordentlig røvfuld.' Det var sønnen, som blev skubbet, af Erik Brandt.

Erik Brandt beklager

Den 72-årige modekonge har erkendt det hele, og har også beklaget episoden dybt. Han har blandt andet fortalt, at skænderiet fandt sted på dagen for hans bryllup med den afdøde hustru, Margit Brandt, og derfor var han oprevet.

Han nægter dog at have været voldelig.

 - Jeg sagde nogle grimme ting om hans (nabosønnens, red.) mor og den måde, hun opfører sig på over for hunde. Men jeg er ikke voldelig, forklarede Erik Brandt i byretten.

Han har personligt beklaget episoden over for den ramte familie.

Erik Brandts advokat, Anders Németh, undrer sig over, at sagen, som han kalder banal, alligevel endte i retten.

 - Jeg er naturligvis glad for frifindelsen. Når det er sagt, så kan jeg ikke lade være med at være noget forbløffet over, at Københavns Politi - særligt henset til, hvad jeg og kollegaer kan konstatere, at de ikke har tid til i andre sager - overhovedet valgte at rejse tiltale, sagde han efter retsmødet.

Læs også: Erik Brandt tiltalt for vold


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik