Mobil sexklinik hitter blandt prostituerede

Det går godt for den rullende sexklinik sexelancen der første gang ramte de københavnske gader for seks måneder siden.

Det går fremad for sexelancen, der nu har været på gaden i et halvt år.

Sexelancen er en gammel ombygget ambulance, og fungerer som et tilbud til sexarbejdere på gaden i et forsøg på at give dem mere trygge arbejdsforhold.

Indtil videre har 55 forskellige sexarbejdere benyttet sig af tilbuddet. 

- Det er jo fantastisk. Vi anede ikke, om det her ville virke. Men det virker, og nu er der bare iver for at komme mere på gaden, siger Michael Lodberg olsen fra Foreningen Minoritet, der er en af foreningerne bag sexelancen, til TV 2 Lorry. 

 
 
Foto: TV 2 Kosmopol

Håber på økonomisk støtte

Sexelancen bliver drevet af 45 frivillige og er lige nu på gaden to gange om ugen. Men Michael Lodberg Hansen håber, at kunne udbrede projektet, ved at få Københavns Kommune til at støtte sexelancen økonomisk.

- Det ville betyde langt flere åbningstider, øget sikkerhed og sundhed for sexarbejderne, og ikke mindst en langt bedre kontakt med dem, siger han til TV 2 Lorry.

Da sexelancen åbnede for seks måneder siden, sagde Sundheds- og omsorgsborgmester i København Ninna Thomsen (SF), at hun ville følge sexelancens arbejde, inden hun tog stilling til, om hun synes, den skal have kommunal støtte.

Det har indtil videre i dag ikke været muligt at indhente en kommentar til sexelancen fra borgmesteren.

Se indslag fra 9. november 2016, da verdens første mobile sexklinik blev indviet

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik