Zabine Østergaard fra Jyllinge er en af mange handicapforældre, som har mistet tilliden til vores velfærdssystem.
Hver morgen mellem klokken 8 og 10 sidder hun alene i sin bil og holder sig standby til at hjælpe sin datter Cille, som går på en specialskole i Egedal.
Det kan jo ikke være rigtigt, at vi skal være vores datters advokat og hyre en privat sagsbehandler for at klare kampen mod kommunen
- Hun har ikke mulighed for at være i skole alene. Hun har fået en kronisk hjernerystelse efter, at hun blev overfaldet af et andet barn i skolen, der havde en ADHD-diagnose, som barnet ikke fik hjælp til at håndtere, siger Zabine Østergaard, der hele tiden er klar til at forlade bilen og hjælpe sin datter, hvis der er behov for det.
For efter overfaldet, som skete i 2015, udviklede datteren, udover den kroniske hjernerystelse, en svær angst.
Zabine Østergaard har derfor måtte gå hjemme i fire år for at passe datteren. Uden at modtage tabt arbejdsfortjeneste.
Klagesagen kostede jobbet
Forældre, som passer et barn med varigt handicap i hjemmet, kan ellers ifølge loven få tabt arbejdsfortjeneste.
Men det ønskede Roskilde Kommune ikke at give Zabine Østergaard.
Derfor klagede hun til Ankestyrelsen, og efter 13 måneder vandt hun sagen, men det kostede til gengæld hendes job, da hun ikke samtidig med at passe på datteren kunne klare arbejdet som selvstændig zoneterapeut.
- Det kan jo ikke være rigtigt, at vi skal være vores datters advokat og hyre en privat sagsbehandler for at klare kampen mod kommunen, men sådan er systemet i dag, siger Zabine Østergaard til TV 2 Lorry.
Zabine Østergaard er langt fra den eneste pårørende til psykisk og fysisk handicappede børn, som må tvinge deres kommune i Ankestyrelsen for at få den hjælp de er berettiget til.
Kommuner taber sager i Ankestyrelsen
Mange kommuner i TV 2 Lorry’s sendeområde får omgjort mere end 50 procent af deres børnehandicapsager i Ankestyrelsen.
Enten fordi kommunerne har givet mangelfulde oplysninger i sagerne eller fordi styrelsen er uenig i kommunens afgørelse.
Langsgennemsnittet er 47 procent.
I Lejre bliver 61 procent af sagerne omgjort, i Lyngby-Taarbæk er det 66 procent, og på Stevns er det hele 75 procent.
Se hvordan det forholder sig i din kommune på kortet herunder:
Vi vil borgerne det bedste!
Formanden for kommunernes socialudvalg, Roskildes borgmester Joy Mogensen, vil ikke kommentere på enkeltsager.
Hun erkender dog, at mistilliden til systemet vokser, men hun mener ikke, det kun er kommunernes skyld.
Ankestyrelsen sender nemlig tit afgørelserne retur til kommunerne, fordi de vil have flere oplysninger.
Oplysninger, som ifølge Joy Mogensen, tit slet ikke findes og derfor ej heller kan fremskaffes. Det er ifølge borgmesteren med til at trække sagerne i langdrag.
- Jeg hører rigtig tit, at vi som kommuner går til grænsen for at spare penge. Og jeg bliver simpelthen så ked af det, når folk siger dét. Det er virkeligt ikke det, som vi ønsker at gøre i kommunerne, siger Joy Mogensen til TV 2 Lorry og fortsætter:
- Det er ingen hemmelig, at vi er presset på økonomien. Men vi ønsker jo, i fællesskab med Ankestyrelsen, at finde det rigtig niveau at træffe vores afgørelser ud fra. Et niveau, så vi både overholder regeringens udgiftslov (den økonomi, som kommunerne har fået lov til at bruge - red.) og overholder lovgivningen, siger hun.
Ny græsrodsbevægelse råber op
I sidste uge kunne TV 2 Lorry fortælle, at en ny græsrodsbevægelse for pårørende til fysisk og psykisk handicappede stormer frem.
På få uger har de fået mere end 5000 medlemmer på deres facebookgruppe - BAK OP OM DE PÅRØRENDE TIL HANDICAP OG PSYKISK SÅRBARHED.
En af stifterne, Monica Lylloff fra Kokkedal, er selv mor til tre børn med diagnoser. Hun mener, at det er på høje tid, at der laves en reform på området.
- Der er så mange mennesker nu, som forgæves beder om hjælp. Så spørgsmålet er, om det system, som vi tidligere etablerede for at tage hånd om de handicappede fungerer i dag? Og dér må vi, som står med fødderne plantet i virkeligheden bare sige: Nej, det gør det ikke!, siger Monica Lylloff til TV 2 Lorry.
Den nye græsrodsbevægelse har også forsøgt at invitere socialminister Mai Mercado til kaffe.
Ministeren har dog indtil videre takket nej, og hun har heller ikke ønsket at lade sig interviewe.
Tilgengæld har bevægelsen fået arrangeret et dialogmøde med interesserede politikere på Christiansborg. Det sker den 24. april, og græsrodsbevægelsen planlægger i den forbindelse en demonstration foran Folketinget.
Græsrodsbevægelsen har på deres åbne Facebook-gruppe lavet en ønskeliste til politikerne i Folketinget. Se dem her:
En liste af forslag, som vil sikre en mere lige og bedre hjælp til handicapfamilier:
- Familierne får som det første tilknyttet en koordinator, så familierne ikke bliver kastet rundt mellem forskellige afdelinger.
- Der udvikles ”handlingspakker” for familier med nydiagnosticerede børn samt børn med tegn på angst og/eller skolevægring
- Finansiering og sagsbehandling adskilles for at sikre faglige og saglige vurderinger og for at komme økonomisk motiverede afgørelser til livs
- Sikre grundig viden hos sagsbehandlerne både i forhold til loven, hjælpemidler og diagnoser
- Sagsbehandler skal tage på hjemmebesøg og møde de mennesker, som skal have hjælpe.
- Der skal sikres lige adgang til bedst egnede special- og behandlingstilbud over hele landet
- Vi ønsker, at politikerne i Folketinget tager stilling til, om de 98 kommuner besidder de rette kompetencer til at kunne løfte ansvaret for handicap- og specialområdet
- Vi ønsker, at politikerne tager stilling til, hvordan de vil sikre, at afgørelser ikke er økonomisk begrundede
