Mistanke om spirituskørsel: 12-årig dræbt i trafikulykke

En 12-årig dreng er mandag aften blevet dræbt i en trafikulykke nord for Frederiksværk.

En trafikulykke kostede mandag aften ved 18-tiden en 12-årig dreng livet, da han blev kørt ned af en bilist før en rundkørsel nord for Frederiksværk.

Politiet oplyser, at en 43-årig mand kørte ind over den modsatrettede vejbane og ramte drengen, der kørte på cykelstien.

- Bilisten kommer kørende ad Hillerødvej, kører over i modsatte vognbane, kører ind over cykelstien og rammer drengen, der kører på cykelstien.

- Drengen erklæres død på stedet, siger vagtchef ved Nordsjællands Politi Ulrik Linden.

Føreren af bilen talte meget usammenhængende og fremstod påvirket.

- Bilisten er anholdt for mistanke om spirituskørsel. Han fremstod påvirket, så han er kørt på hospitalet med henblik på en blodprøveudtagning, siger Ulrik Linden.

Drengens forældre er blevet underrettet.

Til Ritzau oplyser Ulrik Linden, at manden forventes at blive fremstillet i grundlovsforhør tirsdag morgen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik