Mistanke om salmonella i snackpølse solgt i Netto

Frygt for salmonella får Dansk Supermarked til at tilbagekalde snackpølse solgt i Netto. 13 er bekræftet syge, skriver Ekstra Bladet.

Mistanke om salmonella får Dansk Supermarked til at tilbagekalde et parti skiveskårede pølser kaldet Fuet Coins fra Noel Mediterranean Snacks. Det oplyser Fødevarestyrelsen.

Pølsen er produceret i Spanien, er solgt i Netto i uge 37 og kan holde sig til 4. november.

Det skriver Ritzau.

Hvis der er salmonella i pølsen, kan man blive syg, hvis man spiser produktet.

Symptomer på en salmonellainfektion er blandt andet diarré, kvalme, mavesmerter, feber og opkast.

Flere syge

Ifølge Ekstra Bladet har mindst 13 danskere fået en salmonellainfektion med diarré, kvalme, mavesmerter, feber og opkast, efter at de har spist de skiveskårede pølser.

- Et udbrud af salmonellaudbrud med 13 bekræftede syge kan relateres til dette produkt, der er solgt som en tilbudsvare – en såkaldt spotvare - siden uge 37 i Netto, siger Fødevarestyrelsens Nikolas Kühn Hove til Ekstra Bladet.

Sundhedsmyndighederne betragter sygdomsudbruddet, som er koncentreret omkring Sjælland, som et alvorligt sygdomsudbrud. En tredjedel af de smittede er børn.

De forbrugere, som har købt Noel Fuet Coins fra det tilbagekaldte parti, bør kassere det eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt. 

Artiklen er opdateret.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik