Mistænkt for voldtægt i Lufthavnen: Politi efterlyser ung mand

Politi efterlyser mand, der er mistænkt for et voldtægtsforsøg i Københavns Lufthavn, der fandt sted lørdag morgen.

Københavns Politi har udsendt en efterlysning, hvor de beder om hjælp til at få opklaret et voldtægtsforsøg, der fandt sted i Københavns Lufthavn lørdag morgen.

Voldtægtsforsøget skete omkring klokken 07.30, hvorefter manden kort efter på overvågningskameraer blev set på stationen ved Københavns Lufthavn, hvor han steg på Øresundstoget i retning mod Østerport.

Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

I den forbindelse har politiet offentliggjort politiet billeder af den mistænkte i sagen.

Har man oplysninger i sagen, bedes man rette henvendelse til Københavns Politi på telefon 114 eller via e-mail på adressen kbh@politi.dk.

Sådan beskriver politiet den mistænkte gerningsmand

Mand, 25-30 år, 190-200 centimeter høj, spinkel af bygning.

 

Mørk brun i huden, krøllet sort hår, iført grå hættetrøje med en grøn/gul t-shirt indenunder, sort/hvid-mønstrede shorts, sorte busker under sine shorts, hvide sko og hvide in-ear høretelefoner.

Opdateret 09.06.2019: De billeder som Københavns Politi offentliggjorde i forbindelse med efterlysningen er nu fjernet fra artiklen. Den mistænkte blev anholdt natten til søndag og fremstilles i grundlovsforhør søndag over middag. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik