Mistænkt løsladt: Politi jagter igen sexkrænker

En 43-årig mand, som politiet mistænkte for stribe af blufærdighedskrænkelser i København, er blevet løsladt.

Københavns Politi er fortsat på jagt efter en mand, der mistænkes for at have krænket en lang række kvinder i hovedstaden.

Mandag blev en 43-årig mand fra Nørrebro ellers fængslet i sagen, men efterforskningen har nu vist, at han næppe er den rigtige.

- Vi har haft flere af de forurettede kvinder inde for at kigge fotomapper igennem. I mapperne har der været billeder af den 43-årige, men ofrene kunne ikke kende ham, siger vicepolitiinspektør Jens Møller fredag formiddag til Ritzau.

Af den grund blev den 43-årige løsladt torsdag.

Vicepolitiinspektøren fortæller, at i alt 23 kvinder kan have været ofre for den samme gerningsmand.

- Der kan også være flere gerningsmænd, men så har de bare nogenlunde samme adfærd. I alle 23 tilfælde har manden befølt kvinderne og kysset dem, siger Jens Møller til Ritzau.

Mange af blufærdighedskrænkelserne er sket omkring Nørrebrogade, Frederikssundsvej og på Østerbro. Overgrebene skal være startet i juni, mens det sidste forhold fandt sted 7. november.

Fredag formiddag er politiet i gang med at gennemgå en mængde videoovervågning.

- Vi sidder og forsøger at finde nogle billeder af gerningsmanden, som vi kan dele med offentligheden, siger vicepolitiinspektøren til Ritzau.

Ud over anholdelsen af den 43-årige, som nu er løsladt, har de mange henvendelser fra kvinder ført til anholdelse af en anden mand, som i løbet af sidste weekend blev sigtet for to tilfælde af krænkelser. Han blev varetægtsfængslet i ti dage.

Der er tale om en rumænsk mand, som ifølge Jens Møller også kan stå bag andre tilfælde af blufærdighedskrænkelse.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik