Københavns Politi og Hovedstadens Beredskab er mandag eftermiddag til stede ved Damhussøen i København.
Politiet oplyser på Twitter, at man er i færd med at undersøge et "mistænkeligt forhold". De oplyser dog ikke yderligere.
Billeder fra stedet viser en bil, der har været i brand.
TV 2 Lorry har forsøgt at indhente yderligere oplysninger fra Københavns Politi. Men det er ikke lykkedes at komme igennem til vagtchefen.
Vagtchef Henrik Brix bekræfter over for Ekstra Bladet, at en bil har været i brand. Beredskabet har slukket branden med en vandkanon. Vidner i området har tidligere på dagen hørt et brag, forklarer han til avisen.
Politiet ved endnu ikke, hvad der har forårsaget branden.
Opdateres...
Politiet undersøger pt. et mistænkeligt forhold ved Damhussøen, hvorfor vi er talstærkt til stede. Til pressen - der er intet yderligere i forhold til netop udmeldte#politidk
— Københavns Politi (@KobenhavnPoliti) April 29, 2019