Missing People afblæser efterlysning af 33-årig

Organisationen Missing People leder ikke længere efter den 33-årige Bjørn Ølund, da han er set flere steder. Han er dog forsat efterlyst af politiet.

Opdateret søndag kl. 9:15...

Ifølge en opdatering på Missing Peoples Denmarks facebookside leder de ikke længere efter den 33-årige Bjørn Øland fra Herlev.

Bjørn Ølund blev sidst set natten til torsdag, hvor han forlod Pitten i Herlev omkring kl. 03, men eftersom den 33-årige tilsyneladende er set flere steder, går Missing People Denmark nu ud af eftersøgningen.

På Facebook skriver organisationen:

- Som tidligere meddelt er Bjørn set, efter omstændighederne i god behold, flere steder i byen. Missing People har derfor valgt at trække sig i sagen, da vi ikke mener, at Bjørn er til fare for sig selv eller andre, men sagtens kan tage vare på sig selv. I stedet vil vi bruge kræfterne på folk, der virkelig har brug for vores hjælp, lyder det på facebook fra organisationen.

Stadig efterlyst hos politiet

Bjørn Øland blev meldt savnet hos Københavns Vestegns Politi, og selvom der nu er flere meldinger om, at han er set i tilsyneladende god behold, betragter Københavns Vestegns Politi ham stadig som efterlyst.

- Vi er opmærksomme på skriverierne på Facebook, men vi vil stadig gerne høre fra ham og høre fra ham selv, at han er i god behold, siger vagtchef Jeff Nielsen til TV 2 Lorry.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik