Misbrugt af hjemmeside: Danmark ramt af omfattende snyd

Katja Wassini fik sit navn stjålet af amerikanske svindlere - og der er tale om systematisk misbrug af danske hjemmesidenavne

Det er omfattende og systematisk svindel, der har ramt fysioterapeuten Katja Wassini fra Hørsholm.  Vi har tidligere i dag beskrevet, hvordan hun lukkede  sin  personlige hjemmeside og kort efter dukkede den op med samme navn. Men nu er den drevet af udenlandske svindlere, der narrer pengene fra godtroende webshoppere. Og tilfældet er langt frra enestående.

Det bekræfter kommunikationschef Toke Mølgaard fra organisationen e-mærket.  Den certificerer såkaldt gode webshops og arbejder for at skabe troværdighed omkring nethandel - og dermed også med at udpege branchens brodne kar.

-Der er en bølge af den her slags sager i øjeblikket. Nethandelen vokser med 15 til 20 procent hvert år  - der er en omsætning på over 100 milliarder - så selvfølgelig er det noget, der tiltrækker IT-kriminelle, siger Toke Mølgaard.

Toke Mølgaard fra e-mærket siger, at der er tale om systematiske opkøb af danske domænenavne.
Toke Mølgaard fra e-mærket siger, at der er tale om systematiske opkøb af danske domænenavne.

Henrik Bjørner driver IT-virksomheden eit.dk. Og han beskæftiger sig med at holde øje med forskellige former for cyberkriminalitet. Sammen med Toke Mølgaard kan han bekræfte, at når danske hjemmesider nedlægges, så bliver deres navn - domænenavnet - ofte opkøbt af udenlandske kriminelle.

-På en enkelt måned så jeg tilbage i 2014 175 opkøb af danske domænenavne. Og hver gang bagmandspolitiet lukker sider, så sker der en opblomstring af opkøb, siger Henrik Bjørner.

E-mærket henvender sig til det danske marked og kan ikke foretage sig noget, når der er tale om udenlandsk svindel. men hvis hjemmesiden hedder noget med .dk - så er det en dansk sag.

-Vi samler anmeldeleserne i bunker. Dem giver vi videre til bagmandspolitiet. De ender med at tage til retten i Glostrup - og så bliver siderne lukket, forklarer Toke Mølgaard fra e-mærket.

Dermed står bagmandspolitiet med hjælp fra e-mærket bag en større indsats, hvor flere hundrede hjemmesider - udenlandske - men med danske navne - er blevet lukket.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik