Undervisningsminister Merete Riisager (LA) Foto: Ólafur Steinar Gestsson / Scanpix

Efter TV 2 Lorrys indslag om lærertæsk: Minister vil gribe ind

Undervisningsminister Merete Riisager vil nu sætte en række initiativer i gang for at bremse den eskalerende lærervold.

- Det her tager jeg meget alvorligt, og jeg kommer til at agere på det. 

Det her tager jeg meget alvorligt, og jeg kommer til at agere på det. 

Undervisningsminister, Merete Riisager (LA)

Undervisningminister Merete Riisager (LA) træder nu ind i kampen for at stoppe volden mod lærere i den danske folkeskole.

Det sker, efter TV 2 Lorry gennem en række aktindsigter fra Arbejdstilsynet har afdækket, hvordan volden i folkeskolerne er eskaleret.

Aktindsigterne viser, at skolelærere bliver udsat for vold af elever fra folkeskolen i stigende grad.

"Ved Arbejdstilsynets besøg oplyser medarbejdere og ledelse, at det dagligt forekommer i indskolingen, at ... bliver slået, sparket, spyttet eller får kastet genstande såsom sakse efter sig. Bl.a. oplyser en medarbejder at have fået stukket en blyant ind i armen i forbindelse med et forsøg på at adskille to elever," står der blandt andet i aktindsigterne.

Alene i Københavns Kommune er volden mod skolelærerne steget med hele 78 procent i løbet af de sidste tre år. I København påtager Børne- og Ungdomsborgmester Pia Allerslev (V) sig ansvaret for stigningen i voldsepisoderne mod lærerne. 

Læs også Borgmester om stigning i vold mod lærere: "Det skal nedbringes"

- Vi har sat et initiativ i gang, der hedder "Arbejdspladsen i fokus", hvor vi ser på arbejdsmiljøet, siger Pia Allerslev.

Samtlige lærerforeninger og organisationer, som TV 2 Lorry har været i kontakt med, har bekræftet, at de ser en stigning i antallet af hændelser om vold mod lærere.

Undervisningministeren går ind i kampen

Jeg synes, at det er meget alvorligt. Når man går på arbejde som lærer, skal man have et godt og sammenhængende arbejdsliv, og der er vold altså ikke en del af det

Undervisningsminister, Merete Riisager (LA)

Nu får både organisationer og kommunerne hjælp fra landets øverste instans på området. Undervisningsminister Merete Riisager melder nu, at hun vil tage hånd om problemet.

- Jeg synes, at det er meget alvorligt. Når man går på arbejde som lærer, skal man have et godt og sammenhængende arbejdsliv, og der er vold altså ikke en del af det, siger Merete Riisager til TV 2 Lorry og tilføjer:

- Det er ikke det, man har uddannet sig til på seminariet, at man skal komme ud i en klasse og blive udsat for den slags pres. Så der kommer jeg til at tage en række initiativer for at ændre på situationen. 

Læs også ADHD-forening om vold i folkeskoler: "Det er dybt bekymrende"

Eksperter og organisationer skal inddrages

Undervisningsministeren kan endnu ikke fortælle præcist, hvilke initiativer Undervisningsministeriet og embedsværket vil sætte i værk, men hun oplyser, at mange instanser på skoleområdet vil blive inddraget. 

00:33

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) vil vold mod lærere til livs

Luk video

- Vi kommer til at sætte os ned både med eksperter og de organisationer, der er omkring lærere og pædagoger i skolerne, for at finde ud af, hvordan vi skal gå til det her, siger Merete Riisager.

Hun mener ikke, at opgaven kan løses blandt skoleledere og kommuner alene - hjælpen skal komme fra centralt hold.

- Det er i hvert fald min holdning, at den stigning, som vi ser nu, den er af en karakter, så skolelederne også skal have noget hjælp. Og lærerne skal have noget hjælp centralt fra.

Det er i hvert fald min holdning, at den stigning, som vi ser nu, den er af en karakter, så skolelederne også skal have noget hjælp. Og lærerne skal have noget hjælp centralt fra

Undervisningsminister, Merete Riisager (LA)

- Rigtig mange ting kan man sagtens klare lokalt, fordi man er bekendt med det, fordi man er professionel og ved, hvad man skal gøre, siger Merete Riisager og tilføjer:

- Men når vi ser sådan en stigning her, så bliver vi også nødt til at løfte det op på niveau, hvor vi kigger på det og ser, hvad det er for nogle værktøjer, vi allerede har. Har vi dem, der skal bruges - og hvis ikke; hvad er det så, vi skal udvikle, som vi mangler?

- Så der kommer jeg til at sætte en række initiativer i gang for at ændre på det, siger ministeren.

Læs også Nyuddannet lærer blev slået: ”Det havde jeg ikke forventet”