Minister vil besøge stormflodsområde

Erhvervs- og Vækstminister Henrik Sass-Larsen (S) vil besøge et af de områder, der blev hårdt ramt af oversvømmelser ved stormfloden i december.

Det skriver DAGBLADET Roskilde.

Henrik Sass-Larsen var onsdag på talerstolen i Folketingets spørgetid.

Ministeren var kaldt på stolen af Flemming Damgaard Larsen (V), som afkrævede ministeren svar på hvad han vil gøre for de mange stormflodsramte familier. Det skriver DAGBLADET Roskilde.

Ministeren erkendte fra talerstolen, at han ikke havde stor nok viden omkring de konkrete problemstillinger omkring afskrivning på ejendomme og løsøre, men at han anerkendte problemet og gerne ville vende tilbage med svar på spørgsmålet omkring afskrivningerne.

"Jeg har tænkt mig at besøge området (Jyllinge Nordmark, red.) snarest. Jeg har nemlig modtaget en invitation til at se området fra Roskildes borgmester Joy Mogensen."

Borgmester Joy Mogensen bekræfter, at hun har arbejdet på at få ministeren på besøg.

- Vi har hele dagen arbejdet på at finde et tidspunkt, hvor ministeren kan afse tid til et besøg. Jeg har fortalt mine folk, at min kalender står åben.

Når ministeren kan, så kan jeg også og jeg arbejdet på, at borgere i Jyllinge Nordmark kan få mulighed for at præsenterer deres problemstillinger for ministeren på den tur i området, siger hun til DAGBLADET Roskilde.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik