Minister: Politiet har brug for arbejdsro

Justitsministeren blev mandag orienteret om de seneste skyderier, som han kalder stærkt frustrerende.

Justitsministeren var klar til at skrive ned. Men da politidirektøren i København mandag var i ministeriet for at orienteret om de seneste skyderier, så havde han ingen ønskeseddel med.
- Jeg vil gerne stille op med tiltag og redskaber, der kan understøtte politiet i deres indsats. Men det, politiet siger til mig, er, at de har de redskaber, de skal bruge. Men de har brug for arbejdsro for at få håndteret situationen, siger justitsminister Lars Barfoed (K).

En række nye skyderier er de seneste dage blusset op i Københavnsområdet. De har indtil videre kostet to døde.
Lars Barfoed kalder de nye skyderier "stærkt frustrerende". Han forventer, at det fortsat bliver nødvendigt at give indsatsen mod banderne høj prioritet, når der til efteråret igen skal forhandles økonomi for politiet.
- Men der er desværre ingen nemme løsninger. Det er ikke sådan, at vi kan vedtage en ny lovgivning og så få det her til at forsvinde med et snuptag, siger han.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik