Minister lover løsning til klemte museer før sommerferien

Flere museer risikerer lukning, fordi de skal tilbagebetale store lån. En undersøgelse skal granske sagen.

Arbejdsmarkedets Feriefond kræver, at en række museer og kulturinstitutioner betaler lån for flere millioner kroner tilbage tidligere end ventet.

Det kan potentielt trække tæppet væk under flere af museerne, og derfor har politikerne på Christiansborg den seneste tid forsøgt at finde en løsning.

Men der skal mere viden på bordet, før der kan findes en løsning, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V). Han igangsætter derfor en undersøgelse af sagen.

Brug for et svar snart

- Jeg ved, at de berørte museer og institutioner har brug for, at der findes en løsning snarest muligt, siger ministeren i en pressemeddelelse.

- Så snart undersøgelsen er færdig, vil jeg derfor indkalde aftalepartierne, og det er min ambition, at vi er klar med en løsning inden sommerferien. 

Arbejdsmarkedets Feriefond hører under beskæftigelsesområdet.

Baggrunden for hele miseren er, at et flertal bestående af S, SF, R, K og V i 2014 besluttede at overføre 280 millioner kroner af Arbejdsmarkedets Feriefonds formue til staten.

Samtidig blev det præciseret, at fondens primære formål er at støtte vanskeligt stillede familier med ferieophold. Det medførte, at museerne blev bedt om at afvikle deres lån hos fonden før tid.

Skal belyse alle hjørner

Den nye undersøgelse skal sikre, at "alle aspekter af sagen er tilstrækkeligt belyst, inden der træffes beslutning om, hvad der skal ske med tilbagebetaling af lånene", skriver Beskæftigelsesministeriet.

- Reglerne på området er meget komplekse, og institutionernes økonomiske situation er vidt forskellige, siger Troels Lund Poulsen.

- Det er afgørende, at alle hjørner er ordentligt belyst, så vi kan finde en holdbar og fremtidssikret løsning på problemet.

Flere af partierne bag aftalen fra 2014 har forsikret, at hensigten ikke var at dræne museerne for midler - og at de er opsatte på at finde en løsning.

Det er Kammeradvokaten, der skal stå for undersøgelsen.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

Enhedslistens erhvervsordfører Victoria Velasquez

Enhedslisten vil give gavekort til millioner af danskere

vote-hilleroed.jpg

Magten kan skifte ved kommunalvalget i Hillerød - nu vil V og S vise deres forskelligheder

20150610-174750-3-1920x1644we.jpg

playDansk Folkeparti reagerer på regnskabsrod for 37 millioner kroner

vote-gribskov.jpg

Her kan magten skifte ved valget: Fire kommunalvalg – fire rævekager i Gribskov

Region Hovedstaden

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere