Minister: København svigter elever

Københavns Kommune har svigtet de tosprogede elever. Det siger undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V). Han vil nu uden om kommunen tilbyde direkte hjælp til skoler, som har mange tosprogede elever og lave karaktergennemsnit. Det skriver Politiken.      

»Nu er der ikke tid til mere snak. Jeg kan ikke bare sidde på hænderne, selv om jeg mener, at Københavns Kommune har et kæmpe svigt her«, siger Troels Lund.      
Den seneste Pisa Etnisk-undersøgelse viste, at elever med indvandrerbaggrund fortsat sakker bagud.
     
»Jeg foreslår et partnerskab med de 20-25 skoler i Danmark, som har over 40 procent tosprogede, og hvor karaktergennemsnittet er under 3. Indsatsen er på 40 mio. kr., og skolerne kan få del i pengene, hvis skolens ledelse laver et udviklingssamarbejde med mig«, siger Troels Lund.  
     
Skolerne vil især være at finde i København, men også skoler fra andre dele af landet kan være med.
     
»Men det er et meget stort nederlag for Frank Jensen og Anne Vang, som er de ansvarlige politikere. De har simpelthen ikke været opgaven voksen. Andre kommuner kan jo gøre det«, siger Troels Lund.
     
Børne- og ungdomsborgmester i København Anne Vang (S) er enig i, at kommunen har en stor udfordring.
     
»Men jeg er skeptisk over for at give nogle skoler en håndfuld penge i et år. Det er projektmageri«, siger hun.
     
Anne Vang fremhæver kurser i turbodansk og faglig læsning samt bedre uddannelse til lærerne som den langsigtede vej frem. Desuden har politikerne vedtaget en ny Københavnermodel, som skal give mere blandede skoledistrikter.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik