Minister i kamp mod slappe stråler: "Vandtryk lavere end i Afrika"

Søren Pind (V) har kastet sig ud i en gedigen vandkamp: Der skal mere tryk på hanerne i København. Det får både opbakning og bliver kaldt 'en joke'.

Hvordan er dit vandtryk?

Blandt dig i debatten på TV 2 Lorrys Facebookside, post en video i kommentarsporet eller sendt den til redaktionen på redaktion@tv2lorry.dk

Søren Pind (V) er godt og grundigt træt af noget, som han bliver konfronteret med hver eneste dag.

Vandtrykket.

Derfor har han kastet sig ud i en kamp, der ligger en del uden for det område, som han som uddannelses- og forskningministeren ellers normalt beskæftiger sig med: En vaskeægte vandkamp for mere tryk på hanerne.

'Vi drunker i vand'

Til dét har ministeren først og fremmest taget Facebook i brug og lavet en protestside. Han har dermed brudt sin ’facebookafholdenhed’, som han selv kalder den pause, han holdt fra det sociale medie.

Nu er han tilbage på fuld tryk - og i vandtrykkets tjeneste: 

- Vi drukner i vand. Markerne står under det. Samtidig med nogen bilder os ind, vi skal spare på vandet. Det skønt alle forudskikker, at regnen vil vælte ned over os i de kommende år og få grundvandet til at stige til uanede højder, skriver Søren Pind på sin Facebook-side d.  24. januar.

Han fortsætter:

- I København står jeg med en bruser, der knapt kan bruse, hvis en hane løber andetsteds i huset. Mange har det samme problem, ikke mindst i højere huse. Jeg har rejst over hele verden - selv i Afrika har jeg ikke oplevet lavere vandtryk end i København. Og de mangler endda vand. 

Han mener derfor, at det må være et krav til Borgerrepræsentationen, at vandtrykket øges. 

I en video på Facebook-siden ’Sæt vandtrykket op, der er ikke vandmangel i Danmark’ demonstrerer Søren Pind problemet ved at vise vandtrykket i hans ministerkontor:

'Er det en joke?'

Ministerens kamp deler dog vandene.

Facebook-siden har I skrivende stund knap 600 ‘synes godt om’. Og blandt støtterne finder man blandt andre én af dem, der normalt er politisk modstander.

- Det er en stor glæde, at Henrik Sass og jeg står skulder ved skulder i kravet om højere vandtryk', skriver Søren Pind på Twitter.

Henrik Sass er folketingspolitiker for Socialdemokratiet.

Andre er dog mere kritiske:

- Den her side er forhåbentlig en joke? Har man problemer med vandtryk bør man kontakte en VVS´er, det er sgu da ikke noget vandværket kan gøre ved at du har lorte rør, eller din boligs pumpe er i stykker, skriver Mads Orla Andersen blandt andet i et opslag på Facebook-siden. 

Også folketingspolitikeren Laura Lindahl møder Søren Pinds nye mærkesag med et glimt i øjet:

HOFOR: Kan skyldes kalk

Men er der virkelig noget om snakken?

HOFOR, der forsyner hovedstadsområdet med vand, medgiver på deres hjemmeside, at nogle husstande oplever, at der er meget lidt tryk på vandet i vandhanen eller bruseren. Men at problemet kan skyldes tilkalkning.

De anbefaler derfor blandt andet, at man med jævne mellemrum at rense den lille si yderst på vandhanen ved at lægge den i eddike.

- Trykket i vandsystemet kan ikke bare sættes op. Et for højt tryk kan nemlig gøre, at installationerne i huset går i stykker eller der opstår brud på vandrørene i jorden. Vi regulerer derfor nøje trykket i vores vandsystem og har holdt det stabilt på det nuværende niveau i adskillige år, forklarer HOFOR på deres hjemmeside. 

I Berlingske fortæller deres pressechef, Astrid Skotte, at vandtrykket i København ikke er anderledes end andre steder i Danmark, men at det blev sat ’en lille smule ned’ i 2010-2011 for at spare energi.

Overfor flere medier udtaler de desuden, at de i hele 2017 kun har fået to henvendelser fra folk, som mente, at de havde for lavt vandtryk.

Se med kl. 19.30 på TV 2 Lorry, hvor vi kigger nærmere på vandtryks-debatten. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik