Minister afviser lavere fartgrænse i byer

Justitsminister Lars Barfoed mener ikke, at der er grund til at sænke fartgrænsen for biler.

Bilisterne skal ikke kørere langsommere i landets byer end i dag.
Det er justitsminister Lars Barfoeds reaktion på Dansk Cyklist Forbunds forslag om at sænke hastighedsgrænsen fra 50 til 40 kilometer i timen i byerne.
- En generel grænse på 40 kilometer i timen i byerne er efter min mening for lav en hastighedsgrænse at sætte, skriver Lars Barfoed i en mail til Ritzau.
Dansk Cyklistforbund mener, at det vil gavne trafiksikkerheden for cyklister og svage, der bevæger sig i byernes trafik, hvis hastigheden blev nedsat til 40 kilometer i timen.
Men den justering mener justitsministeren ikke, der er grundlag for at foretage.
- Skal hastigheden længere ned end de 50 kilometer i timen, må det kræve, at der er særlige grunde til det, siger Lars Barfoed.
I e-mailen konkretiserer justitsministeren dog ikke, hvad han mener kan tale for lavere fart.
Ministeren er på linje formanden for regeringens Færdselssikkerhedskommission, Karsten Nonbo (V), der i Berlingske også afviser at være med til at nedsætte hastighedsgrænsen.
Forslaget om at sænke hastighedsgrænsen er ifølge Dansk Cyklist Forbund en reaktion på voksende befolkningstal i storbyerne og dermed en tættere biltrafik.
Forslaget kommer samtidig med, at EU-Parlamentets Transportkommite har indstillet til de europæiske politikere, at der i vidt omfang bør indføres en fartgrænse på 30 kilometer i timen i boligområder og smalle bygader.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik