Minister advarer mod mere metrostøj

Foto: TV2/ Lorry

Transportminister Magnus Heunicke (S) vil på et borgermøde tirsdag forklare naboerne til det københavnske metrobyggeri, hvor meget de eventuelt vil kunne forvente at få i erstatning.

Men de nye regler i den såkaldte nabopakke sætter ikke en stopper for støjgenerne i forhold til byggeriet af Cityringen, erkender Magnus Heunicke.

- Der vil være borgere, som stadig vil blive forstyrret og generet af støjen fra metrobyggeriet, siger transportministeren til Ritzau.

- Mit job er at få metroprojektet tilbage på sporet og rydde op. Man burde fra starten have sikret ordentlig kompensation til borgerne, siger han.