Mindre støj fra tog på Lokalbanen

Lokalbanen i Hillerød slipper for at opsætte støjmure ind mod naboer til banens centralværksted og depot i Hillerød.

I stedet får banen et påbud fra Hillerød Kommune om at installere et anlæg, så banens tog om morgenen kan sættes i drift uden først
at skulle køre i tomgang i 10-15 minutter, skriver Frederiksborg
Amts Avis, mandag.Hillerøds Teknisk Udvalg har efter indsigelser
fra Lokalbanen netop droppet kravet om en støjmur, som banen
anslog vil koste cirka 14 millioner kroner. Udvalget er efter en
besigtigelse enige i, at kravet om trykluft vil være
tilstrækkeligt til at nedbringe støjen. Samtidig har Lokalbanen
fået en dispensation med en lempelse i støjkravene på 10 decibel
i de tidlige morgentimer. Togenes tomgangskørsel om morgenen fra
ved halvfem-tiden har ført til nabostøjklager i Hillerød og ved
Lokalbanens anlæg i Grønnehave i Helsingør. Begge steder har
kommunerne nu udstedt påbud om støjdæmpning. Miljø- og
kvalitetschef Kurt Lauridsen, Lokalbanen, oplyser at Lokalbanen
er indstillet på at efterkomme påbuddet.