Mindre kriminalitet på udfordret station

Kriminaliteten er faldet på Kokkedal Station, men man skal ikke glæde sig for tidligt, siger politiet.

Kokkedal Station har i en årrække været plaget af meget kriminalitet, men nu ser det ud til, at udviklingen er vendt. 

Tal fra Nordsjællands Politi, som Frederiksborg Amts Avis har fået aktindsigt i, viser, at der ikke sker nær så mange kriminelle handlinger på Kokkedal Station som tidligere. 

I 2014 blev der registreret 114 kriminelle hændelser på stationen, mens det sidste år var faldet til 75. I år er der forløbig registreret 22 hændelser.

- Hvis man skal forholde sig til dataen, er kriminaliteten i det lille område faldende, men det ændrer ikke ved, at folk kan have en følelse af, at området er utrygt, siger Lau Lauritzen, vicepolitiinspektør og stationsleder på Station Nord, Nordsjællands Politi til Frederiksborg Amts Avis. 

Han fortæller dog, at politiet også har registreret en bedring de seneste måneder.

- Vi har oplevet en positiv udvikling gennem de sidste fire-fem måneder. Men tal forklarer ikke alting, og vi er forsigtige med at glæde os for tidligt, siger han.

Politiet vil dog stadig have stort fokus på området for at hindre, at udviklingen vender. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik