Mindehøjtidelighed for hjemløse Jakob

Fredag aften var der mindehøjtidelighed for den hjemløse Jakob, der blev fundet død i tirsdags på Købmagergade.

Det var en råkold tirsdag middag i sidste uge, at den 46-årige hjemløse Jakob blev fundet død i et vinduesparti, ganske tæt på Rundetårn. Han havde ligget samme sted og ifølge vidner, TV 2 Lorry har talt med, i samme stilling hele morgenen. Men der skulle altså gå timer, før nogen reagerede.

Jakob blev bisat i går, og om aftenen satte familie og venner så et lys og lagde en blomst for at mindes ham.

- Det er tragisk, at han skal gå bort på den her måde, at man ikke gør nok for vores hjemløse, siger søsteren Karina Langholz til TV 2 Lorry.

Og i ugens løb har mange andre reageret på Jakobs tragiske død. Der er startet nødherberg til de hjemløse og folk samler tøj og soveposer ind.

Se vores indslag fra højtideligheden her og husk, at du kan støtte de hjemløse via vores indsamling.

Vi samarbejder med Frelsens Hær, Kirkens Korshær, We Shelter, Blå kors, Sand, Projekt UDENFOR, Hus forbi og Kofoedskole ,for at gøre livet bare lidt bedre for de mange hjemløse i hovedstadsområdet.

Se her hvordan pengene skal bruges

Send et beløb ved at sende en SMS med teksten "Lorry" og send den til 1231, så giver du 50 kroner.

Eller støt via Mobile Pay på nummer: 23 63 17 26

Pengene fordeles ligeligt mellem de interesserede organisationer, der alle arbejder med at sikre tålelige forhold for hjemløse.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik