MIN KLUB - Tag med på gokartbane og mød de kommende verdensstjerner

Ligesom i Formel 1 er farten, lugten, lyden og det sociale samvær helt unikt og dragende ved gokart. Se med i MIN KLUB, når vært Thomas Uhrskov tager i gokartklubben.

Verdens bedste racerkørere er næsten alle startet med at køre gokart – eller karting, som det også kaldes.

Få inspiration til at selv at blive aktiv med MIN KLUB her

Gokart køres i specialbyggede små racerbiler på lukkede baner, bl.a. Københavns Gokart Bane på Amager.

Victor Emil P Wolfsohn er en af de hurtigste på Københavns Gokart Bane
Victor Emil P Wolfsohn er en af de hurtigste på Københavns Gokart Bane

- Det går så hurtigt og man bliver helt glad, fordi man får så meget adrenalin og det synes jeg er megafedt, fortæller Victor Emil P Wolfsohn om at køre gokart og tilføjer:

- Hvis man kører stærkt og overhaler andre, så er det mega sjovt. Så kan man vise at man er hurtigere. 

Få piger skal kæmpe lidt hårdere

Du kan køre gokart på Københavns Gokart Bane fra du er 9 år og så længe du fysisk kan holde til det. For selvom man sidder ned, så er det hårdt at køre gokart, og kræver at man er i rimelig form.

Nikoline Cordova Jensen skal som pige kæmpe lidt ekstra hårdt for at vinde respekt hos drengene.
Nikoline Cordova Jensen skal som pige kæmpe lidt ekstra hårdt for at vinde respekt hos drengene.

- Altså man skal være i form, for man bliver altså ret forpustet af det. Man bliver rigtig træt, og man får buler og alt muligt af det over alt på kroppen, fortæller Nikoline Cordova Jensen, der er en af de få piger, der kører gokart på Københavns Gokart Bane.

- Altså vi går to piger i klubben. Og det kan godt være lidt hårdt, for vi skal lige vise at vi godt kan finde ud af det. Ellers får man ikke respekt fra drengene.

Kør gokart i fritidsklubben

På Københavns Gokart Bane kan man både køre gokart som privat med egen gokart – og gennem den kommunale fritidsklub, der råder over 30 gokarts til 50 drenge. Og det kan gøres relativt billigt, fortæller pædagog Tom Lausen

- Vi har samme budget som en almindelig kører bruger om året. 

I motorsport hører man med jævne mellemrum om uheld og kørere, der kommer til skade. Men her er gokart ifølge Tom Laursen anderledes sikker. Også selvom de hurtige kørere kommer op på lige under 120 km i timen.

- Vi har utrolig få uheld herude. Der er år imellem vi har en ambulance ude. Og inden ambulancen dukker op, så har knægten rejst sig op og skubbet karten ind til siden, fortæller Tom Lausen

Gokart er en "billig" motorsport

Vil man købe sin egen gokart med udstyr koster den omkring 50.000 kr. Men man kan også leje sin gokart og så kan gokart faktisk være en relativ billig måde at dyrke motorsport på, når først du har din licens. Flere motorsportsklubber arbejder nemlig sammen med udlejningssteder og herigennem kan man via et årligt klubmedlemskab og en månedlig betaling for leje af gokart komme til at køre gokart uden at blive fattig.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik