Millionsvindel i kommune gik til sommerhus og rejser

En tidligere ansat i Københavns Kommune tilstår svindel for 17 millioner kroner og straffes med tre år.

En tidligere regnskabsmedarbejder i Københavns Kommune er mandag idømt tre års fængsel for underslæb, bedrageri og dokumentfalsk.

Medarbejderen svindlede over 13 år for 17,7 millioner korner.

- Jeg kom ind i en ond spiral. Jeg startede, fordi jeg manglede penge. Jeg brugte penge til et enkelt sommerhus, en bil, rejser, siger den tidligere bogholder i Retten på Frederiksberg ifølge DR.

Den 50-årige har tilstået at begå svindlen på tre forskellige måder. Det begyndte i sommeren 2001, da han udstedte 24 checks med en værdi på 7,9 millioner kroner frem til slutningen af 2008.

Derefter skiftede han i 2008 til databedrageri. I 44 tilfælde frem til 30. juni sidste år foretog bogholderen elektroniske overførsler til en værdi af 6,6 millioner.

Sideløbende med overførslerne begynder han i 2010 at kopiere kollegers underskrift til at få udbetalt rejsevaluta til i alt 3,1 millioner. Derfor er han også sigtet for dokumentfalsk, som han ligeledes har tilstået.

- Jeg skannede en medarbejders underskrift ind fra en tidligere lovlig blanket, siger manden.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik