Millionslagsmål om Ro's Torv

Allerede inden gigantudvidelsen af indkøbscenteret Ro's Torv står færdig, står det klart, at der følger et slagsmål om millioner af kroner i kølvandet på det skandaleombruste byggeri.

Ombygningen af Ro's Torv
skulle have stået færdig den 1. oktober, hvor en række nye
lejere har haft kontrakt på at åbne deres forretninger. Der var
således gennem flere måneder annonceret en gigantisk åbningsfest
lørdag den 4. oktober.Men ejendomsselskabet Essex har endnu ikke
været i stand til at levere et færdigombygget Ro's Torv til den
nye ejer, ejendomsselskabet Dades. Og det får økonomiske
konsekvenser for Essex, forklarer Dades administrerende direktør
Boris Nørgaard Kjeldsen.- Vi vil selvfølgelig have dækket de tab
ind, som vi måtte have som følge af de problemer, der har været
omkring færdiggørelsen. Både på vegne af os selv og på vegne af
de lejere, som vi i denne sammenhæng repræsenterer, siger Boris
Nørgaard Kjeldsen, der ikke lægger skjul på, at det handler om
millioner af kroner.Hos Essex lyder svaret fra den
administrerende direktør Poul Steffensen, at Essex vil betale
dokumenterede tab, men Poul Steffensen understreger samtidig, at
der ikke er tale om et »tag-selv-bord«.- I vores kontrakt med
Dades står der intet om, hvornår dette byggeri skal stå færdig.
Vi kunne i princippet aflevere det i 2011, hvis vi ville. Så
ville vi bare først få vores penge på det tidspunkt. Problemet
er, at nogle lejere er blevet lovet adgang til forretninger den
1. oktober i år. Og der kan selvfølgelig blive tale om en
erstatning, hvis de kan dokumentere et tab, siger Poul
Steffensen.Dades købte Ro's Torv af selskabet Essex for 1,635
milliarder kroner i januar i år. Essex havde kort tid forinden
købt indkøbscenteret af et tredje selskab, Keops, som var det
selskab, som igangsatte, den enorme udvidelse af centeret fra
40.000 kvadratmeter til 82.000 kvadratmeter med butikker,
restauranter og p-pladser. Poul Steffensen satser på, at
centeret skal stå klar til indvielsen den 26. februar næste år.