Millionordre til Rambøll: Kineserne skeler til København

Overborgmester Frank Jensen har for tredje gang været i den kinesiske hovedstad for at promovere dansk erhvervsliv.

Det rådgivende ingeniørfirma Rambøll har i årevis været engageret i Kina og har kontorer såvel i Beijing som Shanghai og Hong Kong. 

Dét har - kombineret med overborgmester Frank Jensens rejser til Kina for at blåstemple virksomheden - nu givet pote. 

Det skriver Børsen i dag. 

Beijing Institute for Planning and Design, der står for planlægningen af en helt ny bydel, Tongzhou, med plads til 2,1 million kinesere, har bestilt en ordre hos danskerne. 

Nærmere bestemt skal Rambøll udforme et projekt, der integrerer affald og spildevand med energiproduktionen i byen. 

- En megaby som Beijing har i forvejen kæmpe problemer med affald, hvoraf det meste ender på lossepladser. Men her bliver det i lighed med spildevand til en ressource, der kan omdannes til såvel elektricitet som varme, forklarer Søren Hansen fra Rambøll til Børsen.

Søsterby
København og Beijing har været såkaldte søsterbyer siden 2012, fordi det kan betale sig at knytte vedvarende og faste forbindelser med kineserne. 

Bystyret i Beijing er mere trygge ved Frank Jensen, der har været overborgmester siden 2010, end de er ved de mange forskellige danske udenrigsministre, der har adminstreret posten i samme periode. 

Han har nu besøgt byen tre gange. 

- Når jeg bruger tid på det her, og nu er på min tredje borgmestertur til Beijing, så handler det i høj grad om ad den vej at trække nogle virksomheder ind i samarbejdet med byen. Og det skal give omsætning og job i virksomheder med afsæt i Danmark, siger Frank Jensen, der sammen med flere andre danske borgmestre i sidste uge var i Beijing. 

Man håber, at Rambøll vel tjene et tocifret millionbeløb på den seneste ordre, men hvor meget opgaven vil kaste af sig, ved virksomheden først, når projektet er endeligt fastlagt i næste måned. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik