Millionindsamling til Kræftens Bekæmpelse: Se din kommune her

Flere end 25.000 frivillige i hele Danmark gik i dag fra dør til dør for at samle ind ved Kræftens Bekæmpelses årlige landsindsamling. Se, hvor meget der blev samlet ind i din kommune her.

Med solen i ryggen indsamlede frivillige fra Kræftens Bekæmpelse 32,4 millioner kroner i bøsser, via mobiltelefoner og i donationer fra erhvervslivet.

Det oplyser foreningen, der søndag har afholdt landsindsamling.

Resultatet glæder Leif Vestergaard Pedersen, direktør for Kræftens Bekæmpelse.

- Vi er dybt taknemmelige og rørte over den enorme folkelige opbakning. Det gør et kæmpe indtryk, at så mange danskere vælger at bruge deres søndag på at samle ind til kræftsagen, siger Leif Vestergaard Pedersen. 

Da resultatet fra selve dagen var gjort sidste år, var der 1,7 millioner kroner mere til organisationen. Erfaringen viser dog, at resultatet vokser, når alle betalingsformer tælles med.

Sidste år var det samlede resultat 1,6 millioner kroner højere, end det blev opgjort på selve indsamlingsdagen.

- Vi ved fra tidligere år, at danskerne ikke er så meget hjemme, når det gode forårsvej sætter ind, siger direktør Leif Vestergaard.

- Samtidig har vi heller ikke hørt fra så mange indsamlere som i år. Så det er altså et meget, meget flot resultat alt i alt, og de mange millioner kommer til at gøre nytte. Det er fantastisk godt gået.

I TV 2 Lorrys sendeområde har mange også brugt den flotte forårsdag på gaden med bøssen i hånden. Her er højdespringeren ikke overraskende København, hvor der blev samlet over en million kroner ind.

Værst stod det til Ballerup, Rødovre og Fredensborg, hvor der slet ikke blev samlet ind i år.

Herunder kan du se, hvor mange penge der er blevet samlet ind i din kommune:

Klik her for at sammenligne med sidste års donationer i kommunerne.

Kræftens Bekæmpelse oplyser, at 61 procent af de indsamlede kroner går til forskning, mens 20 procent går til patientstøtte og 16 procent går til forebyggelse. Det efterlader tre procent til administration.

- Med den støtte, vi får fra befolkningen, kan vi hjælpe de, der rammes af kræft, og vi kan støtte forskningen mod kræft, siger Leif Vestergaard. 

- Det er med til at bane vejen for, at færre får kræft, og at flere overlever og har et godt liv efter sygdommen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik