Millioner til unge forskere: Skal revolutionere deres felt

Lundbeckfonden har uddelt i alt 50 millioner til fem unge forskere, der har potentiale til at revolutionere deres felt. To af dem er fra København.

De er blandt deres generations mest lovende sundhedsvidenskabelige forskere.

Deres forskningsprojekter har potentiale til at revolutionere deres felt.

Og med ti millioner kroner i ryggen kan de nu dedikere de næste fem år til koncentreret forskning.

Mandag aften modtog to unge forskere fra København et stipendium på 10 millioner kroner hver, da de blev udpeget som to af fem nye Lundbeckfonden fellows.

Skal forske koncentreret i fem år

quote Vi glæder os meget til at følge med i, hvad der kommer ud af de fem ambitiøse og potentielt banebrydende forskningsprojekter.

Anne-Marie Engel, forskningschef i Lundbeckfonden

Det er 11. gang, den København-baserede Lundbeckfond tildeler fellowships.

- Målet med stipendierne er at give talentfulde unge forskere en unik mulighed for at forske målrettet og koncentreret i en femårig periode, hvor de samtidig bygger en forskergruppe op og udvikler sig som forskningsledere, siger Anne-Marie Engel, forskningschef i Lundbeckfonden.

De i alt fem forskere, der har fået tildelt et stipendium, er unge, men veletablerede forskere på deres område.

- Vi glæder os meget til at følge med i, hvad der kommer ud af de fem ambitiøse og potentielt banebrydende forskningsprojekter, som vores nye fellows har på tegnebrættet, siger Anne-Marie Engel.

To københavnske forskere med i puljen

Blandt de fem nye fellows er to forskere fra København. 

Den ene er Pernille Højman, som er ph.d. ved Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet. Hun vil forske i, om motion i sig selv virker som en form for kræftmedicin.

- Min drøm er, at lægerne på kræftafdelingerne rundt omkring i landet bliver bevidste om den meget gavnlige virkning af motion, og at de får mulighed for at ordinere træning som en naturlig del af et kræftbehandlingsforløb, siger Pernille Højman.

Det skal Pernille Højman undersøge

Pernille Højman skal blandt andet undersøge, hvilke immunprocesser motion sætter i gang hos en gruppe patienter med spiserørskræft, som er i gang med et kemoterapi-forløb og samtidig følger et særligt motionsprogram i 12 uger.

Det skal give større indblik i de molekylære signalveje, der aktiveres eller forstærkes ved motion.

Vil dæmme op for fedmeepidemi

Den anden københavnske forsker er Christoffer Clemmensen, ph.d. ved Section for Metabolic Receptology på Københavns Universitet. Han vil forske i, hvordan man kan dæmme op for den tiltagende fedmeepidemi, der ses på verdensplan.
  
- Jeg vil gerne gøre os klogere på det molekylære samspil mellem belønningssystemet og appetitreguleringssystemet, så jeg måske kan være med til at udvikle nogle mere specifikke, potente og sikre lægemidler til behandlingen mod fedme, siger Christoffer Clemmensen.

Det skal Christoffer Clemmensen undersøge

Christoffer Clemmensen vil forske i, hvilken indflydelse sammenspillet mellem hjernens belønningssystem og appetitreguleringssystemet har på overspisning.

Han skal blandt andet afdække, hvilken rolle signalstoffet acetylkolin via det såkaldte kolinerge system, som er en del af det autonome nervesystem, spiller i den tiltagende fedmeepidemi.
Også uden for København forskes der på livet løs. I januar 2017 fik Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby en stor milliondonation fra Novo Nordisk Fonden, der skal løse en af de allerstørste udfordringer ved at have diabetes.

Her er Lundbeckfondens fem nye fellows

Christoffer Clemmensen, ph.d., Section for Metabolic Receptology, Københavns Universitet
Christoffer Clemmensen vil forske i, hvilken indflydelse sammenspillet mellem hjernens belønningssystem og appetitreguleringssystemet har på overspisning. 

Pernille Højman, ph.d., Center for aktiv sundhed, Rigshospitalet
Pernille Højman vil forske i, om motion i sig selv virker som en form for kræftmedicin.  

Martin Roelsgaard Jakobsen, lektor, ph.d., Institut for biomedicin, Aarhus Universitet
Martin Roelsgaard Jakobsen vil undersøge, hvordan vi i højere grad kan udnytte det medfødte immunsystem til at bekæmpe kræft. 

Rasmus Otkjær Bak, adjunkt, ph.d., Institut for biomedicin og Aarhus Institute of Advanced Studies (AIAS), Aarhus Universitet
Rasmus Otkjær Bak vil bruge CRISPR-teknologien til at redigere gener i blodets stamceller og på den måde fjerne genmutationer og kurere en række alvorlige blodsygdomme.

Søren Egedal Degn, adjunkt, ph.d., Institut for biomedicin, Aarhus Universitet
Søren Egedal Degn vil undersøge, om vi kan føje en ny form for arv til vores liste over, hvordan vi kodes og påvirkes allerede fra undfangelsen.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik