Millionbøde til ejendomsmæglere

En samlet millionbøde på knap 12 millioner for boykot af boligportalen Boliga.dk er accepteret af fem ejendomsmægler-kæder.

Fem ejendomsmægler-kæder skal hoste op med omkring 12 millioner kroner, efter de i 2009 aftalte at boykotte boligportalen Boliga.dk. Det oplyser statsadvokat fra bagmandspolitiet, Morten Niels Jakobsen, til Ritzau mandag.

Det million-store bødeforlæg falder først i dag - godt syv år efter sagens start.

- Boliga.dk var den første portal, der offentliggjorde liggetider, prisudvikling og endelige salgspriser, og dermed skabte gennemsigtighed om bolighandel, siger direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Jakob Hald, til Ritzau.

Foruden de fem ejendomsmægler-kæder, som nu har accepteret sin straf, deltog også EDC-gruppen A/S og Dansk Ejendomsmæglerforening - men de vil ikke betale.

Derfor rejser anklagemyndigheden i dag sag mod aktieselskabet og foreningen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik