Million-underskud hos ny borgmester

Skoler og børnehaver skal spare voldsomt efter nyt underskud på 150 millioner kroner. Krisemøde på rådhuset i dag. Endnu en københavnsk borgmester afsløres med voldsomt rod i økonomien

Først var det Klaus Bondam (R), der var plaget af underskud,
manglende betalinger og rod - denne gang er det børne- og
ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF), der må præsentere et
nyt underskud på næsten 150 millioner kroner, skriver bt.dk.
Københavns Borgerrepræsentation netop nu holder krisemøde om
det gigantiske underskud i de københavnske skoler og børnehaver.
For at lukke hullet i pengekassen, vil skolerne nu fjerne det
beløb, skoler og børnehaver har til rådighed til særlige ting,
for eksempel udflugter, Tivoli-ture eller renovering af
toiletter.
!Det er fuldstændig uacceptabelt, at vi har en borgmester, der
har så lidt styr på pengene. Det er direkte rystende, for det
ikke længere end før sommerferien, at han lovede, at nu var der
styr på økonomien. Vi vil nu kræve, at borgmesteren kommer under
yderligere administration og at et revisionsfirma går
borgmesterens økonomi igennem med en tættekam", siger Venstres
medlem af borgerrepræsentationen, Cecilia Lonning til bt.dk.
Børne- og Ungdomsforvaltningen har allerede fået overført en
ekstra halv milliard kroner i år ved tre ekstraordinære
bevillinger, fordi økonomien skred.
For at få styr på økonomien, foreslår Bo Asmus Kjeldgaard, at
de enkelte institutioner skal tømme de konti, de har sparet
sammen på til særlige ting - idrætsdage eller ombygning af et
fysiklokale - og overdrage pengene til kommunen.
"Det er helt vanvittigt, at det nu er byens børn, der nu skal
nu holde for, fordi vi har en borgmester, der ikke kan styre
sine penge. De penge har børnehaverne og skolerne netop fået,
fordi de skal kunne gøre noget ekstra for børnene og forbedre
vores nedslidte skoler. Det er bare ikke i orden, at
borgmesteren nu kræver pengene ind igen," siger Cecilia Lonning
til bt.dk
Det er ikke lykkedes bt.dk, at få en kommentar fra borgmester
Bo Asmus Kjeldgaard.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik