Million-krav for flere års tobakssvindel

Sundbusserne eksisterer stadig - som ikke bare én men to told-sager om ulovligt cigaret-salg gennem flere år, og kravene fra de danske og svenske skattemyndigheder løber op i en større millionklasse mod det lukkede HH-rederi. Det skriver Helsingør Dagblad fredag.

Den 15. januar 2007 kunne Helsingør Dagblad afsløre, at
Skattecenter Københavns Toldrevision efter længere tids
efterforskning var slået til med en gennemgang af rederiets
regnskabsbøger.
Påstanden lød, at der om bord på bådene var foregået et
omfattende ulovligt cigaretsalg i perioden fra 1999 til 2005, og
ifølge Helsingør Dagblads oplysninger var myndighederne nået
frem til, at Sundbusserne risikerede at skulle betale afgifter
og bøder til et samlet beløb på i størrelsesordenen 50 millioner
kroner.
Sagen stod foran sin afgørelse, oplyste Toldrevisionens
daværende chef, Helge Brown Christensen, men den skulle komme
til at trække længe ud.
Gang på gang gentog han beskeden.
Og endnu mere konpliceret blev forløbet, da det svenske
Tullverket (toldvæsen) indledte sin egen sag for den del af
ulovlighederne, der var foregået på svensk territorial-farvand.
Her snart to år efter, at efterforskningen blev indledt,
skulle målet endelig være ved at nærme sig, ifølge den nye chef
for Skattecenter Københavns Toldrevision, Lars Bo Jørgensen.
- Sagen er stadig ikke afsluttet endnu, men vi er ved at få
lavet den endelige opgørelse.
Hvad kravet vil løbe i op, kan toldchefen endnu ikke sige
noget præcist om.
- Det bliver et anseeligt beløb.
- I det omfang, der kan dokumenteres et forsæt, og der skal
lægges bøder oven i afgifterne, vil der endda blive tale om et
meget stort million-beløb.
Sagen dukkede op samtidigt med, at Eitzen Holding lå i de
sidste forhandlinger med Moltzau Tankskibsrederi A/S om en
overtagelse af Sundbusserne.
Et usikkert spørgmål var, om hvorvidt cigaret-liget i lasten
fulgte med i handelen mellem de to norske parter, og at Ace-Link
dermed risikerer på et tidspunkt at blive præsenteret for et
million-krav både i Danmark og Sverige.
- Kravet bliver rejst mod Moltzau Tankskibsrederi som ejer af
Sundbusserne, kan Lars Bo Jørgensen nu slå fast.
Moltzau Tankskibsrederis sidste sejlende aktivitet var
Sundbusserne, og i dag er det alene et ejendoms-selskab med
besiddelser hovedsageligt i Oslo-området.
Familie-selskabet styres af Ragnar Moltzau, der forgæves
forsøgte at skaffe investorer til to nye færger til
Sundbusserne, som hans søn Nicolai Moltzau var direktør for.
Da Eitzen gik ind og overtog det lille HH-rederi, havde den
nye ejer allerede skudt så mange penge i nybygningerne, at
rederiet nærmest var betalt, fortalte koncernchefen Axel Camillo
Eitzen efter overtagelsen til Helsingør Dagblad.
Et år inden told-myndighederne slog til, havde Nicolai Moltzau
selv opdaget uregelmæssigheder med tobakssalget om bord på hans
både.
I november 2005 kunne Helsingør Dagblad fortælle, at fire
medarbejdere om bord gennem flere år havde solgt tobak til en
liga for et samlet beløb opgjort til 4,5 millioner kroner.
Medarbejderne var blevet begavet med spiritus og andre gaver
mod, at ligaen kunne købe den overskydende tobak fra de
passagerer, der ikke benyttede deres tobaks-billetter.
Mistanken i Sundbussernes administration opstod ved et helt
usædvanligt stort salg af det norske tobaksmærke Petterøy.
Nicolai Moltzau satte privatdetektiver på at undersøge, hvad
der foregik på bådene, og det viste sig, at ligaens ofte
kvindelige kurerer alene købte Petterøy for at kunne sælge
pakkerne videre i Norge, hvor tobaks-priserne er skyhøje.
Den interne sag førte til toldmyndighedernes opmærksomhed og
dermed det kæmpe millionkrav, der nu er kommet nærmere at blive
rejst.
- I første omgang bliver der tale om et krav, og betaler
Moltzau ikke, så ender det med en retssag.
- Svenskerne kører samtidigt deres egen sag, siger Lars Bo
Jørgensen.
Det oprindelige krav om afgifter og bøder på tilsammen 50
millioner kroner nåede at skrumpe på grund af forældelse, der
træder i kraft fem år efter, ulovlighederne er foregået. Men
kravet vil alligevel ifølge toldchefen ende pænt oppe i de
to-cifrede million-beløb.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik