Milliarder fra Matas-salg spredt for alle vinde

Der bliver hverken daset eller drukket cocktails under varme himmelstrøg hos de gamle Matas-ejere efter salget af aktiemajoriteten i kæden til kapitalfonden CVC for over 4 mia. kr. sidste år. Selvstændighedstrangen og iværksættergenet har nemlig fået flere af de nye millionærer til at kaste sig over nye brancher og områder.

Dagbladet Børsen har talt med en række
af de tidligere ejere af Matas-butikker, og fælles for en stor
del af dem er, at de har kastet deres tid, kræfter og kærlighed
over nye projekter efter afslutningen af Matas-salget.»Jeg kunne
tidligere ikke forestille mig, at mit hjerte kunne banke for
andet end Matas.

Men nu har jeg fået øjnene op for, at der er
andre muligheder. Man er jo iværksætter, og i dag er det altså
swimmingpools, jeg bruger min tid på,« fortæller 50-årige
Michael Lodberg. Han solgte tre af sine fire Matas-butikker til
CVC, mens han valgte at beholde den sidste.

Og nogle af de nye
penge blev investeret i NSC / Berle Swimmingpools. Muligheden
for at blive butiksbestyrer i det nye Matas var fra starten
udelukket.»Jeg skal bestemt aldrig nogensinde være bestyrer. Så
ville jeg dø langsomt.

Jeg ville slet ikke kunne leve med, at
andre skulle bestemme. Jeg ville blive fyret med det samme,«
griner Michael Lodberg. Så da muligheden for at kaste sig over
et nyt projekt viste sig, var han klar.»Jeg har selv en
swimmingpool derhjemme, og da den butik, hvor jeg købte
tilbehør, blev sat til salg sidste år, slog jeg til,« siger
Michael Lodberg til Børsen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik