Miljøklagesager ligger i årevis

Klager du til Natur- og Miljøklagenvænet, så skal du have særdeles lang tålmodighed. Den erfaring har vandværket i Jyllinge gjort sig, og de er ikke ene om at vente flere år på at se en afgørelse fra nævnet. Jyllinge Vandværk klagede i 2009, da de erfarede, at den lokale grusgrav, Rishøj Grusgrav, havde fået tilladelse til at fylde grusgraven op med jord. Sagen fra Jyllinge har Natur- og Miljøklagenvævnet ikke taget hul på endnu. Det skriver DAGBLADET Roskilde.

- Vi henter drikkevand til vores 2400 kunder under grusgraven, så det er særdeles relevant for os, at sikre os, at vi ikke om 15-20 år kan stå og sige »øv, der fik vi ødelagt vores drikkevand«, siger formand for vandværket Bent Bille Hansen om årsagen til klagen.
Jordforureningsloven skal medvirke til at forebygge, fjerne eller begrænse jordforurening og forhindre eller forebygge skadelig virkning fra jordforurening på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt«
Folketinget har i flere omgange sat flere penge af til at få sagebehandlingstiden bragt ned og derfor bekymrer det miljøordfører hos Venstre, Henrik Høegh, at sagerne fortsat tager flere år at få behandlet.
- Natur- og Miljøklagenævnet virker de til at have store problemer med at komme til bunds i bunkerne. Klagerne har ikke opsættende virkning og så kan jeg godt forstå, at klagerne synes situationen er grotesk, siger miljøordfører Henrik Høegh (V).
Hos SF mener miljøordfører Lisbeth Bech Poulsen ikke at det er tid til at ændre på praksis.
- Der har været et efterslæb fordi dansk lovgivning ikke har været synkront med den EU-lovgivning der er på området. Det betød, at stort set alle der klagede fik medhold og samtidig så steg antallet af klagesager og sagsbehandlingstiden derfor blev uhyrlig lang. Vi får nu besked om, at det store efterslæb er på vej ned. Jeg er godt klar over at der er et demokratisk problem i at folk skal vente i årevis, men jeg oplever en bedring, lyder det fra Lisbeth Bech Poulsen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik