Landmændene i Nordsjælland er helt i front, når det kommer til brugen af den skånsomme og klimavenlige dyrkningsmetode Conservation Agriculture. Indtil videre har 50 nordsjællandske landmænd droppet ploven. Nu er deres metoden en del af et særligt forsøgsprojekt med forskere på Københavns Universitet.
Den foreløbige konklusion er, at landmændene med den pløjefri dyrkningsmetode kan hjælpe miljøet og skabe mere biodiversitet. Og samtidig være med til både at bekæmpe og skabe modstandsdygtighed overfor de voldsomme klimaudfordringer, som forskerne vurderer, at der kommer i fremtiden. Med massive mængder regn og lange perioder med tørke.
Med Conservation Agriculture bruger landmanden ikke plov til at vende og kultivere jorden. I stedet får han hjælp af regnormene til at kultivere jorden. Når landmanden ikke pløjer, så holder han mere af kulstoffet nede i jorden. I stedet for at kulstoffet trænger op fra jorden og sammen med ilten i luften bliver til CO2 i atmosfæren.
Samtidig kan han med tiden droppe at sprøjte mod insekter. I stedet får han hjælp af biller og edderkopper til at bekæmpe stadedyr.
Uden plov holder jorden bedre på fugten og på kulstoffet
På et laboratorium på Københavns Universitet sier forsker Tomke Wacker jorden fra markerne. Hun nærstuderer, hvordan jorden bliver, når den ikke bliver pløjet. Præcis som på markerne hos de 50 nordsjællandske landmænd. Og det ser godt ud.
- Jeg har faktisk fundet mange regnorme i jorden, siger forsker Tomke Wacher fra Københavns Universitet.
De marker, der ikke er pløjet, klarer sig bedre overfor de konsekvenser der er af klimaforandringer - med skybrud og med lange tørre perioder. Jorden bliver nemlig mere åben, så den bedre kan modtage regnen. Og den bliver også bedre til at holde på fugten i tørre perioder uden regn. Blandt andet fordi, der netop er mange flere insekter og regnorme i en jorden, der bearbejder den. Dyrene møder aldrig en plov. Derfor overlever de. De formerer sig og vokser sig store.
- Jeg håber at se, at vi har mere kulstof lagret i jorden, der hvor der er brugt Conservation Agriculture, siger forsker Tomke Wacker fra Københavns Universitet.
Jeg har faktisk fundet mange regnorme i jorden
Det vrimler med edderkopper og biller
På laboratoriet inde ved siden af "jord-laboratoriet" er forsker Stine Kramer også i gang. Under mikroskopet ligger der en bille – det er en sort Læderløber. En af kæmperne i billefamilien. Stine Kramer kigger efter nyttedyr i jorden og nærstuderer antallet af insekter, regnorme og biller.
Hun sammenligner det antal af nyttedyr, som man kan tælle sig til på en almindelig pløjet mark med den mængde af små nyttedyr, der er i jorden på en mark med den særlige form for dyrkningsmetode – Conservation Agriculture.
- Vi finder større biller, og vi finder markant flere edderkopper i de jordsystemer, hvor der er en mindre jordbearbejdning (red: uden plov). Det viser, at de (red: edderkopper og biller) er ret følsomme overfor de her jordforstyrrelser (red: brug af plov), siger forsker Stine Kramer.
Vi finder større biller, og vi finder markant flere edderkopper i de jordsystemer, hvor der er mindre jordbearbejdning.
Masser af fede regnorme...
I laboratoriet er der også en bunke bøtter, der kommer fra en almindelig mark. I dem er der næsten ingen regnorme. Men ved siden af er der andre bøtter. De kommer fra en mark, som er dyrket uden plov. I dem er der store fede regnorme, som har fået fred til at vokse. Og de er perfekte til at skabe en sund jord, som er god for frøene at udvikle sig i.
DN: "Et rigtig rigtig godt alternativ..."
Det her kan altså måske være en del af løsningen på et tungt problem, nemlig de store mængder CO2, som normalt bliver frigør til atmosfæren, når man pløjer jorden. Og så behøver landmanden heller ikke at bruge sprøjtemiddel mod skadedyr, som insekter. For de bliver spist af rovdyrene i jordbunden - edderkoppen og billen. Så hos Danmarks Naturfredningsforening er de glade.
- Vi ser, at Conservation Agriculture, som et rigtig rigtig godt alternativ til den konventionelle planteavl. Den kan en hel masse ting, som kan være med til at løse nogle af de meget store problemer, der er knyttet til planteavlen og landbruget i det hele taget, siger Rikke Lundsgaard fra Danmarks Naturfredningsforening, der normalt ser ret kritisk på landbruget.
Vi ser, at Conservation Agriculture, som et rigtig rigtig godt alternativ til den konventionelle planteavl.
Nu er metoden nået til Christiansborg
Den klimavenlige dyrkningsmetode er nu også nået op i de øverste lag i det politiske system. For nylig har der været høring om emnet på Christiansborg. Et møde mellem klimaordførerne og et hold specialister med viden om Conservation Agriculture.
Thomas Danielsen er klimaordfører for Venstre. Det var ham, der tog initiativ til høringen.
- Der er brug for, at man motiverer landmanden til at nytænke. Også i forhold til at kunne give nogle EU-tilskud, som belønner de landmænd, som tager nogle positive tiltag for biodiversiteten ( red: variation i naturen ), siger Thomas Danielsen.
Politikerne flytter sig i øjeblikket, og i Nordsjælland er de 50 landmænd altså allerede godt i gang med Conservation Agriculture.
På laboratoriet i København er forskerne også i fuld gang med at samle viden, om den nye type mark, som den landmændene i Nordsjælland lige nu styrer uden en plov.
